Vores hund tigger ved bordet, hvordan får vi det stoppet?

Underkategori: Hund
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2009-07-25 11:17:16
Spørgsmål indsendt af familien. Madsen



Vi har en hund som er en blanding af labrador og gammel dansk hønsehund  ca. 8mdr. gammel. Problemet er, at da vi fik ham, da han var 8 uger gammel gav vi ham nogle gange en godbid når vi sad og spiste. Nu syntes vi, at det er blevet for ”meget” med tiggeriet ved bordet, hver gang vi sidder og spiser eller smører madpakke eller lignende. Vi ved ikke rigtig selv, hvad vi skal gøre ved problemet.
Venlig hilsen familien. Madsen



Svar fra brevkasse

Hej Fam. Madsen
Lav en usynlig grænse ved køkkenet, som han så skal blive bagved. Det trænes ved at øve f.eks. ordet allé. Når man siger ordet, går man direkte i mod ham, med rolige bevægelser og kigger væk. Idet han flytter sig, roser man og giver kiks (men kun i begyndelsen). Man skal så øve, at man kan flytte på ham alene ved hjælp af ordet.
Evt. brug hans kurv "gå hen og læg dig" og stil kurven tilpas væk fra køkkenet, så det ikke længere irriterer jer, at han kigger.
Evt. giv ham hans mad samtidig - som at søge mad i haven. Så når I spiser, søger han sin mad i haven.
Kærlig hilsen
Adfærdsbehandler og hundetræner
Gitte Westen Breaum
www.kaeledyrskompagniet.dk

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål