vores hund spiser alt hvad han kan komme i nærheden af, hvordan får vi ham til at stoppe?

Underkategori: Hund
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2007-11-06 07:33:25
Spørgsmål indsendt af Kærligst Karina



Hej
Vi har en golden retriver på 1 år, som spiser alt den kan komme i nærheden af. Står der sko, ligger legetøj, sokker, tøj, papir og meget andet snupper han det og begynder at spise det hvis vi ikke lige har set det. Vores skrældespand på toilettet åbner han også låget på og tager ting op og spiser, såsom vatpinde og alt muligt. I haven brækker han grene af træer og spiser planter og gerne sten og alt muligt andet. Hvordan får vi vores dejlige hun til at holde op med at tage alle mulige ting og spise dem? Et andet problem er at vi altid har haft store problemer med at gå tur med ham fordi han trækker så meget, vores problem er at han ved godt hvad ros er, så når vi siger dygtig kan man se han ved det, og så trækker han igen lige så snart vi har sagt dygtig.
Kærligst Karina



Svar fra brevkasse

Hej Karina
Det med at tage ting og ødelægge det, ligger ikke helt naturligt ti alle retrievers, så jeg kunne tænke mig at det måske hænger sammen med den megen opmærksomhed det giver? Så jeres hund faktisk bruger det at stjæle, som en udløsende faktor for at få endnu mere opmærksomhed?!. Dermed ikke sagt at hunden ikke får opmærksomhed nok, den får det måske bare for det forkerte?
Prøv om du kan "hvalpe-sikre" hjemmet i en lang periode. Fjerne alt som hunden ikke må tage, for ved siden af at være en sikker opmærksomhedsøvelse, er den også meget selvforstærkende. Der er jo gevinst hver gang. Træn at hunden spiser al sin mad spredt ud over græsset, gå til spor og lydighedstræning med den og hvad der ellers er tid til, så hunden er afslappet og træt når den er hjemme/inde i huset.
Det med at trække er jeg jo ekspert i - bor du tilfældigvis i nærheden, så kom forbi til en privattime og se hvad jeg kan udvikle af mirakler på bare 15-20 min. *s* Send mig en mail.
Med venlig hilsen
www.kaeledyrskompagniet.dk
Prof. hundetræner og adfærdsbehandler
Gitte Westen Breaum

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål