Vores hund er meget dominant overfor andre hunde
Underkategori: HundTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2011-05-21 06:38:26
Spørgsmål indsendt af Mette MontyJeg har en cocker spaniel på 14 mdr med et kæmpe ego! Indtil han var 5 mdr. var han næsten ikke til at have med at gøre, han bed i alt og alle, tissede og mere i protest hvis der var noget der ikke passede ham osv. ved 5-6 mdrs alderen blev han dog pludselig meget nemmere, heldigvis.
Nu til problemet: Han er begyndt at vise meget dominerende adfærd overfor andre hanhunde. han er altid blevet luftet et sted hvor han kan gå løs og lege med de mange andre hunde, og der har indtil nu ikke været de store problemer. Han har dog på det sidste været oppe at slås et par gange (der er ikke sket noget), og er nu begyndt at knurre af nogle af hanhundene og springe op på ryggen af dem for at vise sin overlegenhed. de fleste er større hunde, men yngre. Jeg er lidt nervøs for ham, for mange af hundene er kamphunde eller i hvert fald meget større end ham selv, og så kan de jo hurtigt gå galt.
han er ellers en sød og temmelig nem hund, han er altid glad, lidt for meget ind imellem. Han følger mig overalt, og er overlykkelig når der kommer gæster. Jeg synes jeg har vist ham at det er mig der bestemmer her, noget jeg havde lidt svært ved lige i starten, men som dog er blevet meget bedre. Han er meget lærenem, og meget glad for at lege med både mennesker og de hunde han kender godt. Han har en kæreste som han ser dagligt. det er en schæferblanding som er en enkelt dag yngre end ham, og de leger fint, omend noget voldsomt. Han gør desuden næsten konstant, når han leger med andre hunde i det fri. Dette har jeg svært ved at lære ham at han ikke må, for siger jeg nej, hvordan kan han så vide at det er hans gøen der er problemet, og ikke hans leg?
Langt indlæg, men jeg regner med at jo flere oplysninger, jo nemmere er det at give svar på det egentlige problem som er: hvordan får jeg ham til at holde op med at ville vise dominans overfor andre hanhunde?
På forhånd tak
Mette Monty
Svar fra brevkasse
Hej Mette
Ja, du har ret - jo flere oplysninger jo bedre.
Din hund udviser dominans adfærd og det er jo meget naturligt. Faktisk er det eneste jeg kan råde dig til at holde ham væk fra de hunde du mener han ikke bør lege med. Og måske generelt nedsætte hans timer med leg med andre hunde i en 2-3 mdr. periode, indtil du har gennemgået endnu en af modnings processerne for hunde, nemlig denne omkring deres 1½ år alder.
Du har så ganske ret i at ordet NEJ ikke hjælper noget som helst, for hunde forbinder det ikke nødvendigvis med det vi gør, og altså ikke en løsning der kan bruges, hverken overfor hans gøen eller hans dominansadfærd overfor andre hunde.
Prøv om du kan finde nogle rolige, venlige og sprogsikre ældre hanhunde i kan gå ture sammen med, det er den bedste lærdom han kan få, da vi som mennesker bare ikke er gode nok til at sige til og fra overfor denne adfærd.
I hvert fald ikke på en hundemæssigt korrekt måde. Og pas for alt i verden på, ikke at sige NEJ når han prøver at dominere en anden hund, da din hund vil forbinde det på den måde, at du ikke bryder dig om andre hunde. Håber det virker for dig.
Kærlig hilsen
Adfærdsbehandler og hundetræner
Gitte Westen Breaum

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål