Vores beagle hyler, hvad gør vi?

Underkategori: Hund
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2007-08-23 03:55:43
Spørgsmål indsendt af Henriette Damberg



Jeg har en beagle på 5½ mnd. Vi fik ham da han var 12 uger. Vi startede med at han sku sove i bryggerset men han hylede helt vildt også når vi gik fra huset. En nat kom han ind i køkkenet og vi besluttede at han skulle sove der da det gik godt. I en lang periode lagde han sig bare og sov når vi gik i seng til vi stod op. Men for en uges tid siden begyndte han at hylde tidligt om morgenen og senere begyndte han også på det når vi gik i seng. Han bliver ved i en times tid eller til vi viser os. Han gør det fortsat når vi forlader ham og/eller huset. Vi har prøvet at hygge med ham inden senge tid og vi har prøvet at ignorere ham men ingen af delene virker til at have nogen virkning. Vi er ved at blive vanvittige og ved slet ikke hvad vi skal gøre, er det os der gør noget forkert, og hvad skal vi gøre?
Henriette Damberg



Svar fra brevkasse

Hej Henriette
Både ja og nej. Hvalpe har i den grad brug for tryghed så den første periode hos jer - jeg vil generelt sige omkring 1 mdr - er det nødvendigt for hvalpen at bo/sove så tæt op af jer som muligt og derefter kan man så begynde at øge afstanden. Så jeg ville gå tilbage til udgangspunktet og tage ham med ind i soveværelset. Bind ham evt. til sengebenet længst væk fra hovedgærdet hvis han ikke bliver i sin kurv på gulvet. Når han er tilfreds med trygheden og slapper af, øger i afstanden langsomt. Det vil sige, flytter kurven langsomt længere og længere væk fra soveværelset indtil han enten er så pysisk moden at han accepterer at blive i gangen hele natten, eller bare langsomt vender sig til at der bliver en gradvis afstand mellem jer når i sover.
Ang. alene hjemme problematikken hænger det måske sammen med hans manglende tryghed om natten. Hvis ikke alene hjemmeproblematikken løses i takt med at han opnår mere tryghed om natten, så kontakt en adfærdsbehandler i nærheden af jer - jeg kommer selvfølgelig gerne og hjælper.
Med venlig hilsen
www.kaeledyrskompagniet.dk
Prof. hundetræner og adfærdsbehandler
Gitte Westen Breaum

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål