Vil en Weimaraner han passe til os?

Underkategori: Hund
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2010-03-21 09:23:57
Spørgsmål indsendt af Med venlig hilse Gitte.



Efter mange overvejelser og hundekiggen, efter en race vi mener passer til os, er vi nået frem til at vi gerne vil have en Weimaraner, han. Det er efter hvad vi har læst, hørt og set en rigtig god jagt og familiehund.
Vi har kontakt til en hvalpeformidler.
Vi er 27 og 28 år. En af os går på jagt og har flere gange lånt hunde til jagt. Vi bor på landet, har andre dyr bl.a. katte og får. Vi har læst utrolig meget om Weimaraneren. Er villige til at bruge meget tid på træning, da vi begge er enige om at hvis vi skal have hund skal der bruges meget tid på den og den skal være opdraget godt. Vores eneste bekymring er om vi vælger rigtigt i at købe en Weimaran som første gangs købere, hvad syntes I?
Der er ikke nogen af os der er interesserede i at få en hund som vi ikke magter, da det er synd både for hunden og for Os. Nogle venner har gjort den fejltagelse og det har vi ikke lyst til, da vi ved at man knytter sig meget til sine dyr.
Med venlig hilse Gitte.



Svar fra brevkasse

Hej Gitte
Flot at I gør jeg mange overvejelser og at I sætter spørgsmålstegn ved, om det er den rigtige hund for jer. Desværre kan jeg ikke generalisere og fra- eller tilråde jer at købe en weimaraner, da de har - ligesom de fleste andre racer - stor variation af temperament og arbejdsiver. Jeg kan kun råde jer til at komme rundt på så mange kenneler som overhovedet muligt, da I dermed kan danne jer det bedste indtryk af temperament kontra hvalpe kontra avl.
Hanhunde er generelt mindre lette at opdrage end tæver, så måske i skal starte med en tæve indenfor racen? Gør jeg selv den tjeneste at tilmelde jer et alm. hvalpetræningshold for mange forskellige hunderacer, da det giver hvalpen en utrolig givtig ballast senere hen i livet.
Rigtig god fornøjelse med familieforøgelsen.
Med venlig hilsen
Dyreadfærdsrådgiver
Gitte Westen Breaum
www.kaeledyrskompagniet.dk

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål