Vi kan ikke kalde vores hund til os?

Underkategori: Hund
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2002-06-18 01:25:52
Spørgsmål indsendt af Karen Berg, Billund



Hejsa. Vi har en lille hund ( ½ pekingeser og ½ papillon ). Den er ca. 2 år gammel og forholdsvis lydig, men vores store problem er at nogle gange når vi slipper den fri kan vi overhovedet ikke kalde den til os igen. Den løber rundt som om den er ligeglad og nærmer vi os løber den endnu længere væk. Normalt når vi går med den frit følger den os fint hvis vi kommer lidt for langt væk. Nu tør vi næsten ikke at forsøge os mere da den de sidste gange er løbet langt væk. Når vi endelig får den tilbage har vi lyst til at skælde den ud men det har vi læst at man ikke må. Håber I kan hjælpe os.
Karen Berg, Billund



Svar fra brevkasse

Hej Karen
Det er helt korrekt at man ikke må skælde en hund ud der kommer ved indkald - uanset hvor mange gange man har kaldt. Det I kan prøve er f.eks. at sætte 10m tynd line i en SELE på hunden som den så trækker efter sig. Det skulle give jer mulighed for at kunne nå at træde på linen hvis/når hunden er på vej væk fra jer. Dernæst er det vigtigt altid at holde hunden lidt sulten inden lufteturen og at have noget lækkert i lommen indtil denne løbe væk adfærd er ændret til jeres tilfredsstillelse. Det er også vigtigt at tænke over hvor meget kontakt i giver hunden inden i går ture. Er den mættet med både mad og kontakt - hvorfor skulle den så komme når I kalder frem for at løbe ud til nogle hunde og hilse? Kan I se det? Rigtig god træning.
Med venlig hilsen
Dyreadfærdsrådgiver
Gitte Westen Breaum
www.kaeledyrskompagniet.dk

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål