Vi kan ikke få hunden til at benytte vores nyanlagte hundegård
Underkategori: HundTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2000-11-18 03:14:45
Spørgsmål indsendt af Michael Bruun, FrederikshavnVi har netop anskaffet os en lille Chihuahua på 2 år. Hunden har været i kennel i de første 23 måneder af dens liv, hvorefter en pige købte den. Desværre (eller heldigvis for vores vedkommende) kunne hun ikke beholde hunden, da hun
havde studier m.m. og derfor ikke havde tid nok til den, hvorefter vi overtog den, efter blot 3 uger hos hende.
Vores problem består nu i, vi kan simpelthen ikke få den til at benytte vores nyanlagte hundegård. Vi syntes ellers selv det er en vældig fin hundegård vi har lavet på vores terrasse, med et lille stakit og små træer rundt om og med en meget dekorativ træstub i midten, men vores hund ser lidt anderledes på det. Det er som om den tror den bliver straffet på en
eller anden måde når den er i hundegården, for den sætter sig ned med ørene skudt bagud og kigger med sørgelige hundeøjne på os, indtil vi forbarmer os over den og går en tur med den. Vi taler ellers i rosende toner til den når vi er i gården, men lige meget nytter det. Det skal måske lige siges at den ELSKER at gå tur, selvom den faktisk er meget selektiv med hvor den letter benet. Den kan godt fange en duft og snuse i en uendelighed, hvorefter den så bestemmer sig for ikke at tisse der og løber videre. Vi går normalt 4-5 gange med den om dagen.
Hvad kan vi gøre for at lære den at lette benet i hundegården, så vi ikke partout skal ud at gå tur med den hver gang den er trængende ?
Michael Bruun, Frederikshavn
Svar fra brevkasse
Hej Michael
Tillykke med den lille hund - det er virkelig en lækker hund sådan en Chihuahua.
Mange løbegårdshunde eller kennelhunde har lært at de må tisse m.m. på aviser og kun på aviser, hvis de ikke er på luftetur, hvilket er meget svært af afvende dem med, så prøv at lægge en avis i hundegården og bliv der længe sammen med hunde, tag evt. en bog/avis med og ignorer hunde. Hvis den er trængende nok vil den tisse der og måske på avisen. Når den så har tisset roser du sagte uden at gøre for meget ud af det, og efterhånden bliver avisen mindre og mindre for til sidst slet ikke at være nødvendig.
Tænk også på, at hunden måske er lidt nervøs for at gøre noget galt og måske er stresset over flytteriet og den nye tilværelse der har åbnet sig for ham. Så giv ham tid og vær tålmodig når i besøger luftegården sammen. Forvent ikke noget af ham og se ikke på ham, lad ham selv finde ud af hvad kan skal bruge løbegården til.
Held og lykke med ham.
Kærlig hilsen
Adfærdskonsulent og hundetræner
Gitte Westen Breaum

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål