Vi har lige købt en hvid schæferhvalp på 10

Underkategori: Hund
Tema: Fodring

2013-06-26 07:16:45
Spørgsmål indsendt af Danie.



Vi har lige købt en hvid schæferhvalp på 10 uger.
Vi fik af vide ,at hun spiste ristet toast med ost, eller cornflakes med mælk om morgenen. Resten af dagen skulle hun have det vi andre fik.
vi synes det lød meget mærkeligt, da vi mener at tørfoder er det absolut bedste.
Men vi prøvede alligevel.
Toasten gad hun ikke spise.
Mælken slubrede hun i sig og fik total tynd mave. Vi har prøvet at give hende opblødt tørkost..alm. tørkost med og uden lidt kylling.
Hun vil ikke rigtig spise det, og vi kan se at hun har tabt sig. Jeg har så lavet blendet kogt kylling med ris, ærter og gulerødder og en skefuld torskelevertran, det spiste hun. Men stadig synes jeg ikke det er det rigtige for hende.
Hun er livlig, legesyg og fræk og vejer ca 10kg
Vi har prøvet at give hende pedigree, Hills, Natures best og Royal canin til schæfer, altså som godbidder men hun viser ingen interesse.
Hun får morgenmad kl. 7 middagsmad kl. 12 og aftensmad kl. 17. Og ca. efter en halv time fjerner vi det.
Hvad skal vi gøre for vi synes vi gør alting rigtig
Mvh. Danie.



Svar fra brevkasse

Hej Danie
Det er jo ved at være tid til at hun skal have hendes vaccination, så tag en snak med dyrlægen om det. Det sker for mange hvalpe at de taber sig lidt når de skifter hjem da de nok stresser mere op over det end man sådan lige kan se.
Jeg er helt enig med dig i, at med den kvalitet af hundefoder man kan købe i dagens Danmark, er det tørfoder hun skal have og ikke menneskemad. Ingen rovdyr skal have mælkeprodukter når de er færdige med at die fra moderen. Det er helt helt galt at hvalpens opdrætter ikke har sørget for at fodre med noget optimalt foder til hvalpene - og måske heller ikke til den digegivende mor-hund, så du må betale prisen og kompencere nu med at købe det bedste (ofte dyreste) foder samt give diverse tilskud af f.eks. VitalAnimin, Hokamix, AnimalStrat og andre koncentreret tilskudsprodukter.
Med venlig hilsen
Dyreadfærdsrådgiver
Gitte Westen Breaum
www.kaeledyrskompagniet.dk

Gode råd fra hundeejere:
Jeg har en Irsk Terrier på 2 år og 8 mdr., han havde fra han var 1- 2 år skiftende afføring  (mest tyndt og ind imellem også blodigt). Forskelligt tørfoder fra dyrlægen, kogt kylling/fisk og ris blev afprøvet, afføringen  undersøgt osv.... men intet hjalp.
Jeg fik så anbefalet noget råt foder www.naturel.dk og fra dag 2 var maven i orden (det, jeg giver min hund, er glutenfri.). Det var intet mindre end et mirakel og så er han helt tosset med det.
Hilsen Brita

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål