Vi har et stk. labradorblanding, (Høns)

Underkategori: Hund
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2003-10-13 08:42:46
Spørgsmål indsendt af Email: Materiale pr. email



Vi har et stk. labradorblanding, (Høns), den går mange gange og kaster op ofte en gang daglig, i perioder flere dage i træk, hvor den ikke kan holde mad i sig. Kan det skyldes, at den spiser sin afføring eller andet? vi plejer at lade den faste et døgn, når den kommer ind i en periode, hvor det står tit på, derefter får den skånekost, kogte hvide ris med fiskeboller eller kylling i nogle dage. Hunden er i de periode noget slap, men glad og har ikke feber, normalt er den en meget aktiv hund, som gerne vil med ud at løbe lange ture og være med, hvor der foregår noget - sjov og leg. Har I et forslag til, hvad vi kan gøre? Vi har prøvet at være ved dyrlægen, men de har ikke andre råd end dem vi allerede benytter os af.
Med venlig hilsen familien Melgaard
Navn: Fam. Melgaard
Adresse: Jomfru Ingefreds vej 1
Postnr. og by: 7100 Vejle
Email: hellemelgaard@get2net.dk
Afsend: Afsend
Email: Materiale pr. email



Svar fra brevkasse

Til Fam. Meldgård
Hundemaver og dertilhørende fordøjelse er meget varierende. Mange har en fordøjelse som en struds og kan spise det mest utrolige, men en del har en sart mave, der ikke tåler den mindste afvigelse. At jeres labrador har  problemer med maven pga tendens til at spise afføring er muligt men ikke så sandsynligt. Der kan være andre ting som hunden finder og æder, det kan være foder intolerance,men også de indre organer såsom lever,nyre,bugspytkirtel,tarmsystem og mavesæk kan have forskellige lidelser som udløser opkastninger.
De simple råd desangående er en kost af høj kvalitet og ikke andet føde, undgå at hunden spiser andre ting og så forny kontakten til dyrlægen så de kan hjælpe jer med at udelukke andre lidelser. Hvis ikke jeres egen dyrlæge har mulighed for det vil de ganske givet gerne henvise jer, til en klinik der har mulighed for det.
 
Med venlig hilsen
Mads M Lund, Skibby Dyreklinik

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål