Vi har et spørgsmål omkring renlighed?

Underkategori: Hund
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2012-03-24 02:55:42
Spørgsmål indsendt af Helle Sørensen



Kære Brevkasse
Vi har et spørgsmål omkring renlighed !
Vi er de lykkelige ejere af en beagletæve på nu 6,5 måned.
Hun er renlig hele natten fra ca. 22.30 - 06.30 og også om dagen, hvor hun er alene hjemme i tidsrummet ca. 9.00 - 16.00 ( vi har en ung pige til at gå med hende 1 gang i dette tidsrum )
Vores problem er, at hun besørger både stor og småt når vi er hjemme til trods for at vi er -og hele tiden har været meget opmærksomme på, hvornår hun skal ud. Gennemsnitlig går vi med hende ca. hver 2 timer og de fleste gange besørger hun da også udenfor - og får så stor ros. Alligevel kan hun ligeså snart vi er inde i huset igen sætte sig og tisse !! Vi har forsøgt ikke at reagere på dette, men istedet sørget for at gå ud med hende og så tørre op - men det har ikke hjulpet. Det undre os også at hun tisser på sit tæppe når hun slæber det med ind i stuen ? Hun har aldrig tisset på det når det lå i hendes kurv.
Vi håber I kan komme med nogle forslag til hvad vi kan gøre ved problemet.
Med venlig hilsen
Helle Sørensen



Svar fra brevkasse

Hej Helle
Det lyder umiddelbart som om i går alt for meget med hende. Hver 2. time giver hende ikke ro til at få sovet og hvilet. Plus du skriver at hun de fleste gange besørger udenfor - hvor mange gange om dagen er det lige hun besørger? Måske et foderskift er nødvendigt? I hendes alder, hvor i er velkomne til at gå fra 3 x fodring om dagen til 2 x om dagen, skal hun besørge 1-2 gange. Hvis hun gør det mere, er det foder i giver hende ikke optimalt for hende og et foderskift er nødvendigt.
Det med at tisse har mange faktorer forbundet. Det kan dels handle om stress og dels om utryghed. Hvis det er en af disse ting handler det for jer om at lære hende at være tryg ved haven/området lige foran lejligheden og så bare KUN gå derhen når det er tid til en lille tissetår. Handler det om stress - som også er har en høj sandsynlighed, så gælder det om at lære hende at slappe af (hvilket de fleste hunde ikke er særlig gode til, især hvis der også er børn i familien) og hvile i længere tid af gangen. Hun skal have max. 1-1½ times leg/motion/træning om dagen - i alt - og det er faktisk lidt højt sat for en hund i hendes alder - med mindre i skal bruge hende aktivt til jagt/andet tempokrævende, så trappes kondien, opmærksomheden samt aktivitetsniveauet langsomt op til 2-3 timer om dagen til hun er omkring 1-1½ år.
Med venlig hilsen
www.kaeledyrskompagniet.dk
Dyreadfærdsrådgiver
Gitte Westen Breaum

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål