Vi har en lille kennel, som består af 7 hunde

Underkategori: Hund
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2011-03-02 10:01:42
Spørgsmål indsendt af Frank Thomsen, Gjerlev J



Hej
Vi har en lille kennel, som består af 7 hunde, 5 tæver og 2 hanner.
En af vores tæver (ca. 3 år) er begyndt at kradse og bide i dørene, når den er i et rum den ikke kan komme ud af. Den stønner meget og virker rastløs. Den har haft et enkelt kuld hvalpe, og er derefter blevet steriliseret.
Vores dyrlæge har sagt, at det kan være en mulig hjernesygdom, og det eneste vi kan gøre er at give hunden ”lykkepiller”, og hvis det ikke virker, er den bedste udvej at aflive hende.
Det skal siges, at hun indtil nu altid har været en glad hund.
Frank Thomsen, Gjerlev J



Svar fra brevkasse

Hej Frank.
Jeg går ud fra, at du vil høre om min mening og der må jeg nok være dig svar skyldig. Min erfaring siger dog, at når der pludselig opstår en drastisk adfærdsændring, er der ofte smerter/ubehag involveret. Måske det ville være en fordel at få hende grundigt undersøgt inden ud træffer dit valg. Håber alt er vel med hende.
Med venlig hilsen
Dyreadfærdsbehandler og hundetræner
Gitte Westen Breaum
www.kaeledyrskompagniet.dk

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål