Vi har en dejlig Ihris Softcoated Weathen Terrier.

Underkategori: Hund
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

Spørgsmål indsendt af Marianne



Hund: Hej
Vi har en dejlig Ihris Softcoated Weathen Terrier. Da vi skulle have en ny hund, den gamle måtte desværre aflives pga. sygdom, gik vi på nettet og læste om hundracer. Weathen racen tiltalte os, både fordi den ikke fælder, skal klippes, men også fordi det skulle være en stærk og god familiehund. Vi fandt en hund, dog uden stambog, men den skulle vi jo ikke bruge til noget, så pyt, hunden var derfor også lidt billigere.
Da vi hentede hunden, mødte vi to kuld hvalpe, de kom alle stormende glade hen imod os. vi gik længe og kikkede en hvalp ud, vi syntes også at vi fandt den helt rigtige.
Vi havde fået oplyst at han var ca. 12 uger. Da dyrlægen undersøgte ham, mente han den var mindst 16 uger.
Hjemme med hunden blev vi noget overraskede, den var bare så bange, den ville ikke ud, den ville helst bare blive i den kurv vi havde stillet til den i køkkenet. Det tog to måneder at få den til at tisse udenfor!! Som ikke nybegyndere med hunde burde vi have reageret med det samme og afleveret hunden, men vi troede at kunne få ham til at slappe af. Vi har gået til hundetræning med ham. Han er nu 3 år og en rigtig sød og kærlig familiehund, han elsker husets børn og enkelte få kendte der kommer her. Men svigermor har han aldrig accepteret, det er ikke godt!! Pigerne leger meget med ham, han kan trille, og hoppe i hulaopring osv. Problemet opstår når det ringer på døren, eller faktisk når jeg begynder at gøre klar til gæster, så ved han at der skal ske noget og er oppe og køre. Han gæffer helt vildt og er bange for dem der kommer her. Vi har forsøgt at lukke ham væk, og hente ham når gæsterne har sat sig. Men han er rigtig god til at få lukket dørene op og vil ikke finde sig i at blive lukket væk. Ofte går han væk af sig selv og gemmer sig mens gæsterne er her, eller også står han ude i haven og gør. Vi har forsøgt og forsøger at sige til vores gæster at de skal lade være at kikke på ham, gør som om han ikke er der. Når det lykkes er det rigtig godt, men desværre er der ikke ret mange der respektere det. Det er sjovere at kyse hunden, eller skælde den ud - suk!
Når jeg nogen gange hører dyrlægen i radioen, kan jeg godt høre hvad rådet er, afliv den hund, den er ikke til at leve med de næste mange år. Men nu spørger jeg om der ikke er andre veje, en anden spørger nævnte Baldrian, eller hvad vil I forslå.
På forhånd tak
Marianne