Vi er en familie på 4

Underkategori: Hund
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2013-03-03 03:44:23
Spørgsmål indsendt af Kent og Pia



Vi er en familie på 4, der har en Westie terrier på 9 år(Andy), vi har lige anskaffet os hund nr. 2 en sort labrador hvalp, som vi har haft i en lille uge. Vores problem er, at vores gamle hund har ændret sig meget, den vil ikke lege med os eller den nye hund. Det er lige som om, at den har meldt sig fuldstændig ud. Den går når den nye hund nærmer sig, og vil ikke snakke med os, som den plejer det virker nærmest som om at den er fornærmet og ligger bare i sin kurv det meste af dagen. Den siger heller ikke fra og finder sig i alt, ved at være passiv. Vi har altid været meget glad for Andy og er meget bekymret for, om det er noget der bliver ved, eller om vi skal give det en chance. Vi er glade for den lille ny, men ikke på bekostning af den gamle. Vi vil gerne høre jeres mening om, hvad vi skal gøre.
På forhånd tak.
Kent og Pia



Svar fra brevkasse

Hej Kent og Pia.
Det er ikke altid let at sætte to hunde sammen i en familie. Har de to mødtes før hvalpen kom hjem? Det kræver en del indsigt, at sætte to hunde sammen og i jeres tilfælde ville jeg vælge at give jeres gamle hund en masse ro fra hvalpen. Ikke forstået, at de ikke skal være sammen, men ind i mellem så tag Andy væk fra hvalpen og hyg om ham alene.
Hvis ikke han ændrer adfærd inden for ca. 3-5 uger, tror jeg ikke han kommer til det. Det kræver lidt tilvænning fra begge parter - så hav lidt tålmodighed.
Med venlig hilsen
Adfærdsbehandler og hundetræner
Gitte Westen Breaum

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål