Vænne hund fra at ligge i sengen?

Underkategori: Hund
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2011-10-03 12:51:16
Spørgsmål indsendt af Lise Kragh



Hej - Vi har en dejlig hunhund på 1½ år, som vi fik for 2 måneder siden, en blanding af en Labrador og en Tysk Ruhåret Jagthund.
Hun er meget sød og rar mod alle, men hun er ikke flink til at gå i snor - måske fordi hun ikke har været vant til det fra fødslen.
Desuden har vi store problemer med at klippe hendes negle, vi kan simpelthen ikke holde hende, og vil ikke bruge magt, end ikke dyrlægen ville klippe dem. Hun ryster og piber så det er helt forfærdeligt.
Det andet store problem er, at hun kommer op og ligger i vores seng, til trods for at hun har sin egen, og hun er rimelig stor til at i sengen. Hvordan får man hende vænnet fra det ?
Til slut, hvordan vænner vi hende til at være alene nogen timer, hun piber når vi går ud af døren, det er sjældent, men når vi går er hun meget ked af det, . Dette afholder os bl.a. andet fra at handle sammen, da hun jo ikke kan komme med og tager vi hende med står hun og gør , så fråden står om munden på hende?
Håber meget i vil svare mig på dette spørgsmål.
Der er mest Jagthund i hende.
Hilsen Lise Kragh



Svar fra brevkasse

Hej Lise
Det med poterne skal I bare træne 10 gange om dagen. Start med at bare røre hendes ene forben ved skulderen og ikke andet. Derfra arbejder i jer med bitte små baby skridt rundt på alle fire ben og langsom MEGET langsomt ned af benene. 10 gange om dagen i 14 dage, så er hun vant til, at I rører hendes poter. Næste trin er så, at I kan få hende til at give poten, og at I så kan holde den i 2 sek. Træn langsomt! Ikke gøre hende bange og ikke bruge magt!
Det med at hun trækker - det er en naturlov, som vi mennesker desværre giver næring i den grad, ved at trække i hunden. Alle disse ryk gør, at hunden slet ikke har lyst til at følges med os.
Træn evt. i en kortere periode med en Gentle Leader, eller endnu bedre, giv hende en sporsele på, og fjern halsbåndet! Gå evt. til noget træning for familiehunde i nærheden af hvor i bor.
Når hun kommer i sengen til jer, så skub hende ned og sig roligt NED til hende. Ikke noget med at sige NEJ og blive sur, vær helt rolige og bare puf hende blidt ned på gulvet igen. Når hun er nede, så sig dygtig pige eller lign. Ikke noget kæmpe rose anfald.
Det med alene hjemme må I vente lidt med. Hun er nok ikke rigtig faldet til endnu og en omplacering tager tid.
Når hun er faldet mere til - så kontakt en adfærdskonsulent i jeres område til at hjælpe med hele alene hjemme træningen. Evt. kontakt mig, så skal jeg henvise til en.
Kærlig hilsen
www.KaeledyrsKompagniet.dk
Adfærdskonsulent og hundetræner
Gitte Westen Breaum

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål