Tak for din hjælp og gode råd. .
Underkategori: HundTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2005-10-13 12:22:38
Spørgsmål indsendt af Mange hilsner fra Karina og Misja-tøsen.Hej Gitte.
Tak for din hjælp og gode råd.
Min samojede/labrador tæve på i dag 8 måneder, har lige afsluttet sin første løbetid. Jeg var forberedt på at hun sandsynligvis ville begynde at forandre sig omkring denne alder, det har hun også og jeg er i tvivl om, hvad der forgår. for ser du, hun er begyndt at gø og knurre af næsten alt og alle uden for vores stue vinduer, af ting(børn der leger, cykler, biler der starter mv.)som altid har været der og aldrig tidligere har generet hende - hun kan også finde på at knurre lavt og dybt af ting og mennesker når vi går tur(det har hun aldrig gjort før).
Mit problem er at det er helt uacceptabelt for mig at hun har den adfærd, men når hun gør/knurrer, puster hun sig ikke op eller bliver bred(som min forrige han-hund gjorde det), nej hun holder hovedet lavt, halen nede og ørene tilbage som om hun godt ved det er forkert. Jeg har lavet aflednings øvelser(duede 2 gange), jeg dækker hende af og gør hende klart ved kommandoen nej at hun skal stoppe(hun knurre fortsat lavt).
Jeg ved at jeg er kærlig men konsekvent, jeg laver dæmpende øvelser hver/hver anden dag osv. Jeg træner positiv lydigheds træning, - jeg sætter heller ikke mine krav højere end at hendes alder kan følge med og var det min gamle han-hund ville jeg tage det som leder/dominans jvf. alder og kønsmodningsproces. Men hun er normalt en blid, imødekommende, venlig og nysgerrig lille hund, - så er det lederskab det drejer sig om? Skal jeg gøre hende helt klart at det er noget jeg afgøre suverænt og ifald hvordan er det bedst jeg gør det?
Jeg kan/vil ikke have en hund, jeg ikke kan have med mig i bus og tog eller gående løs, fordi den knurrer af tilfældige forbipasserende. Hun er også med på plejehjem en gang om måneden og har altid været rigtig glad for det, så jeg skal kunne stole på hende.
Undskyld brevet blev så langt men kan du hjælpe mig - os?
Mange hilsner fra Karina og Misja-tøsen.
Svar fra brevkasse
Hej Karina
Tak for rosen.
Må lige høre dig hvordan du træner "dæmpende øvelser hver/hver anden dag osv."??
Dernæst skal du gøre følgende. 1) Sig ALDRIG nej til hende. Det virker KUN forstærkende på hendes adfærd. 2) Find den afstand til de ting hun knurrer/gør af og BELØN hende for IKKE at gøre det. 3) beløn positivt (dette kræver opmærksomhed fra din side, til lige at smide en kiks eller et rosende ord, når hun bare slapper af)
Det vil sige, fjern alt negativ forstærkning og beløn kun positivt for korrekt adfærd = ingen knurren/gøen.
Hun er i gang med en modningsprocess, der kræver din tålmodighed, dine evner for lederskab og ikke dominans og uforstående irettesættelser. Perioden varer ca. ½-1½ mdr. så hold ud og vær tålmodig. Gå på afstand - lær hende, at når hun mister overblikket af en situation, så går man væk. Den lærdom er SÅ vigtig og SÅ givtig, at jeg slet ikke kan beskrive det.
Det vil også sige, at du må begrænse din færden med hende i offentlige transportmidler og vise hende de hensyn, at hun har brug for afstand, hvilket er ganske naturligt, nu hvor hun er ved at blive en rigtig tævehund.
Med venlig hilsen
Adfærdsbehandler og hundetræner
Gitte Westen Breaum

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål