Problemet er, at hunden gør meget over næsten alt
Underkategori: HundTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2001-09-21 08:32:16
Spørgsmål indsendt af Peter og Christina, IkastVi har en norsk buhund, som har en lukket have at færdes i. Problemet er, at hunden gør meget over næsten alt, som den burde være vænnet til. Dvs. fugle, folk på gaden, nabobørn som råber etc. Hunden er tre år og har kun haft et hjem.
Den har en meget krigerisk adfærd, når hun gør. På os virker det som om hun jager, uden vi skulle mene, hun er en decideret jagthund. Vi har prøvet at neddæmpe hendes adfærd med positive tiltag - men hunden er faktisk umuligt at distrahere, når hun før bliver irriteret og begynder at gø.
Det er efterhånden et stort og stigende irritationsmoment for os og vore naboer, idet flere småbørn er kommet til i nabolaget og hos os selv.
Vi har tænkt på, at løsningen må være at hunden skal have hundemundkurv på, når den færdes i haven. Men er det til skade for hunden og har I andet forslag ?
Hilsen
Peter & Christina, Ikast
Svar fra brevkasse
Hej Peter og Christina
Det er ingen løsning at give hunden mundkurv på! Hvis man har mundkurv på sin hund, kan den både spise og drikke og det betyder også, at den kan gø.
I skal først og fremmest vide, at det jo er en gøende race, I har valgt jer og at hun er på "jagt" når hun gør af f.eks. fuglene.
Jeg vil foreslå, at I træner det med at være i haven og være stille helt fra begyndelsen - evt. med hjælp fra en adfærdskonsulent, der kun bruger positiv forstærkning på korrekt adfærd og ikke skælder ud/straffer for uønsket adfærd. Det er et stort arbejde, I kommer ud i, da I skal være i haven sammen med hende, hver gang hun bliver lukket derud.
Ved siden af "havetræningen" ville jeg begynde på spor træning og anden træning, der stimulerer hendes hoved optimalt, så hun ikke har det samme overskud til at være en "bandit" i haven og så hun bliver bedre til at lytte til jer, så hun ikke bare lukker af og beskæftiger sig selv i haven.
Rigtig god fornøjelse.
Kærlig hilsen
Adfærdsbehandler og problemhundetræner
Gitte Westen Breaum

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål