Misja (min samojede/labrador blanding) er nu omkring
Underkategori: HundTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2002-08-08 06:20:17
Spørgsmål indsendt af Godt nytår, venlige hilsner fra Karina.Hund: Hej Gitte, så er jeg og tøsen her igen!
Misja (min samojede/labrador blanding) er nu omkring 14 - 15 måneder, trives og er sund og rask. Men (der er jo altid et men) i går var vi på skovtur med den hundeklub vi er kommet i siden Misja var 2½ måned, vi har ikke set dem siden november (juleferie) og stor var gensynsglæden.
Derfor forstår jeg ikke helt tøsen; hun opsøgte selvfølgelig de tæver hun er vokset op med i klubben, alle jævnaldrene, alle af retriever racerne og alle ca. lige jævnbyrdige. Misja hade meget lyd på i hendes leg (hvilket hun ellers ALDRIG har), det var somom der var kommet rangfølge stridigheder ind i legen, især mellem tøsen og en labrador-tæve der hade meget lyd på og ind imellem let blottet tænder. Jeg er klar over at det nok høre alderen til og måske også hænger sammen med at det er hunde (alle tæver) Misja kender og er tryg ved og at det er naturligt at de vil finde en øverste leder. Mit problem er at jeg dels ikke vil ha en hund med lyd på (det kan trikke andre hunde negativt), dels en hund der går i rang-slagsmål med andre tæver hele tiden - så hvad gør jeg bedst? Jeg så jo helst at tøsen ikke lod sig provokere eller provokerede andre unge jævnaldrene tæver, men bare ignorerede den slags ligesom een af de andre unge tæver gjorde det i går. Klubben vil heller ikke ha at hundene, når de er frie, bruger lyd indbyrdes for at undgå, at andre hunde skal opfatte det som negativt signal/provokation og starte slagsmål. Jeg kan se fornuften i det (der er ofte mellem 20 - 25 løse hunde i forskellige aldre på een gang), men hvad skal jeg gøre over for Misja - skal jeg hver gang stoppe hendes leg når der er lyd på, tage hende i snor, lade tæverne ordne det selv (med fare for blods udgydelser og flyvende lemmer!) eller hvad er dit råd? Jeg er i syv-sind for jeg ønsker ikke at hun udvikler sig til, at være en skrappen-dulle tæve fremover...
Tusind tak for din tid og håber du har (som du så ofte har haft før), nogle gode og brugbare råd til mig og min dejlige tøsen.
Godt nytår, venlige hilsner fra Karina.
Svar fra brevkasse
Hej Karina. Du skal såmænd bare tage ansvar for din tævehund og ikke lade hende stå med det hele selv. Du gør det bedst ved at finde et par rolige tæver, som du kan have din løs sammen med. INGEN hunde kan overskue at skulle være sammen med 20-25 løse hunde, som de har mere/mindre kendskab til. Hvis de var en flok som sås næsten dagligt ville det være noget andet, men her skal de hver uge på ny, lave en rangorden - eller bare en hvem bestemmer i dag liste.. og det skal en tæve på din alder IKKE være med til. Det er at bede om store problemer, adfærdsmæssigt. Uanset om man har en tæve som din, der gerne vil stå øverst på listen eller om man har en tæve der helt klart tangerer sidstepladsen på listen, har INGEN af dem noget at bruge "listen" til, når I kører hjem fra træning/gåturen. Så hvis ingen af de tilstedeværende personer hjælper til med at gå imellem hundene, når der er to (flere) der har brug for det, så er det ikke særlig sundt for din hund at være løs der.
Endvidere er det at gå imellem den ultimative bedste og mest lærerig løsning for alle parter. Vi fortæller hundene med VORES kropssprog, at vi nok skal sørge for ro og orden. Og hundene opfatter os som konfliktløsere og dermed følger en naturlig overrang.
Håber du kan bruge det til noget, skriv gerne igen.
Kærlig hilsen
Dyreadfærdsbehandler og hundetræner
Gitte Westen Breaum
www.kaeledyrskompagniet.dk

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål