Mine to unge katte er opvokset sammen med en gammel

Underkategori: Hund
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2011-06-18 07:12:12
Spørgsmål indsendt af Gitte Grandjean, Stenløse



Hej
Mine to unge katte er opvokset sammen med en gammel gravhund, som de var glade for, men som nu desværre er død. Da de er bange for fremmede hunde, vil jeg gerne vide om det er bedst at få en hundehvalp eller en lidt ældre hund.
Gitte Grandjean, Stenløse



Svar fra brevkasse

Da dine katte er vokset op med en hund som de har lært at kende og acceptere, kan det være en fordel, hvis I vælger at få hund igen. Men derfor vil der altid være en indkøringsperiode, hvis I skal sætte kattene sammen med et andet dyr, og i dette tilfælde en anden hund. Få jer enten en hund der har været vant til katte eller en hvalp som dine katte selv kan være med til at ”opdrage” på. Det er selvfølgelig jeres job at være tålmodige og acceptere at det kan tage tid. Er dine katte udekatte, bør I i en periode holde jeres katte indenfor, så I ikke risikerer at de flytter pga. af den nye hund. Sørg for at de har en del af huset/lejligheden i fred for hunden. Når I kan mærke at kattene begynder at acceptere den nye hund, så er det tid til at de igen kan komme ud igen. Husk vær tålmodige !!
Med venlig hilsen
Helle Nielsen og Dora Vörös, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål