Mine forældre har to ruhårede hønsehunde
Underkategori: HundTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2000-11-30 04:42:09
Spørgsmål indsendt af CamillaHej Dyrebrevkasse
Mine forældre har to ruhårede hønsehunde, begge hanner. Den ældste er 4 år og den yngste lige fyldt 1 år. Problemet er at de nu to gange har været i et kæmpe slagsmål og vi er alle ret skræmte over det. Vi er vant til hunde og ved og respekterer at de skal markere engang imellem, men vi taler om at blodet flyder og den ældste han bider sig fast i kinden på den yngste, og den rusker den lille så poterne forsvinder under ham og blodet flyder! Når vi så skiller dem ad koster det min far bidemærker i hånden, fordi i det øjeblik den ældste slipper sit tag i kinden, så bider den lille.
De har ikke så meget respekt for mennesker heller, kan godt knurre, og den ældste går amok over fremmede, er hoppet ud af en glasdør fordi nogle havde drillet den. Overfor os som er familie er det en meget sød, og omgængelig hund og vi kan gøre alt med ham, også fx tage hans kødben.( hvilket vi ikke udnytter).
Den lille er ikke vred på fremmede, men vagtsom alligevel, og ved at lære det med at være sur på fremmede. Når hundene ikke slås er de perlevenner, og leger tit sammen. Lige siden den lille var hvalp har han ikke respekteret den store. Hvis den store fx står med et kødben i munden, og den lille kunne tænke sig det, så går han bare hen og tager det, den store knurrer med benet i munden, og viser alle sine tænder, men den lille slikker bare på hans ben og hans tænder, indtil et voksent menneske beder den om at lade være.
Det kan ikke komme på tale at hundene skal skilles ad, eller at de skal aflives! Men hvad gør vi så?
Håber på et svar inden næste kamp, for det er helt sikkert der kommer flere slagsmål inden længe.
Med venlig hilsen
Camilla
Svar fra brevkasse
Hej Camilla
Det lyder ikke rart med de slagsmål i har hos jer.
Det kan være svært at løse problemet her over mail, men et par tip kan være:
Det er vigtigt at i som mennesker er de gode ledere, og tager de rette beslutninger, og dermed behøver hverken storebror eller lillebror tage stilling til hvem som er overhoved i familien.
Jeg kan ikke helt se ud af dit spørgsmål, om den manglende respekt for mennesker også gælder jer, eller det kun er fremmede. Men under alle omstændigheder er det vigtigt at i som mennesker bliver floklederen i hjemmet.
Nu er ruhårede jo avlet til jagt, og jeg ved ikke om de bliver brugt sådan hos dine forældre.
Men hvis de ikke gør, betyder det jo at en hel del af deres "natur" ikke bliver brugt, og derfor vil hunde som regel gå over til uhensigtsmæssig adfærd. Derfor er det vigtigt at de bliver stimuleret så godt som muligt indenfor det medfødte. Så hvis de ikke bruges til jagt er det om at lade dem gå spor, lave apport, og i det hele taget få dem til at arbejde. Almindelig lydighed er også helt i orden, men gør det ikke alene.
Hvis slagsmålene bliver hyppigere vil jeg anbefale, at I tager kontakt til en adfærdsbehandler.
Med venlig hilsen
Merethe Børgart

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål