Min mor har en labradorblanding sort/gul

Underkategori: Hund
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2003-01-29 09:05:11
Spørgsmål indsendt af Laila



Hej brevkasse!
Min mor har en labradorblanding sort/gul, hunhund på 10 mdr., som er meget ”mor”glad, render efter hende hele tiden, min mor har flyttet dens kurv væk fra hendes egen seng, den får ikke lov til at gå med på toilettet osv. Det er en meget lydhør og glad hund. men den kan ikke være alene hjemme. Den har været oppe i alle vinduer, kradser på døren og puster, som har den løbet et maratonløb, når min mor kommer hjem. Den spiser ikke sine godbidder. Min mor snakker ikke med den ca. 1 time, inden hun skal køre. Den er højst alene 3 timer, 3 gange om ugen. Den er i køkken/bryggers/værelse ca. 35 m2. Når den ikke er alene, kan den gå frit ud og ind som den vil hele dagen. Hvad skal vi gøre? Vi synes, det er så synd for den.(Den har gået til lydighedstræning og skal igen her i september).
Jeg har også selv en hund (nordfolkterrier) hanhund på 10 mdr. Vores problem er, at den stikker af hele tiden (den er glad for at løbe ind til vores nabo og tisse op af deres væg inde i stuen)og så op af vores møbler. Er der noget med, at den kan få nogle piller i stedet for at kastrere? Hvor gammel skal han være, før man kan kastrere ham, så han ikke tager skade?
Med venlig hilsen Laila



Svar fra brevkasse

Det lyder som et større problem, da der både ligger noget lederskabsmæssigt, og samtidig er det nødvendigt, at hunden ikke er så morglad, at den nærmest går i panik, når mor ikke er hjemme. Jeg kan desværre ikke give et fyldestgørende svar via mail, da der er flere ting som spiller ind. Jeg vil foreslå I kontakter den træner, som I har til lydighed, eller en adfærdsbehandler, som kan lave et specielt program, som behandler begge dele. - Og vedr. hanhunden mener jeg, en kastration skal ske senest, når hunden er 1 1/2 - 2 år for at opnå den største effekt. Og det kan sagtens gøres nu. Og jo, der findes det, som hedder kemisk kastration, og det er en indsprøjtning, dyrlægen giver, og den holder ca. 3 måneder.
Jeg mener så ikke en kastration, kemisk eller ej, kan gøre det alene, der er også noget lederskabsmæssigt der bør kigges på.
Med venlig hilsen
Merethe Børgart

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål