Min hvalp kan ikke blive stueren?
Underkategori: HundTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2007-05-01 01:11:22
Spørgsmål indsendt af Hanne WestergaardJeg har købt en labradorhvalp(han) på 6 mdr.Efter den tidligere ejer var han renlig. Ejeren flyttede til en ny lejlighed, hvor hun ikke kunne have hund, derfor blev hvalpen sat i pleje hos datteren og svigersønnen, der i forvejen havde en New Foundlænder og en datter på ca. 2 år, der kunne den gå frit inde i en entre og ud på en cementplads. Da vi fik hunden, var den underernæret og havde orm og øremider. Alt dette er i orden nu, med god hjælp fra vores dyrlæge. Vi er startet med fordressur, har en indhegnet have( stor) hvor den får lejlighed til at boltre sig ca. 2 timer hver dag, hvor en af os er tilstede. Jeg går en tur med den ca. 6 * pr. dag af en ½ times varighed. Alt dette går fint, den er kærlig, nysgerrig og ikke længere sky, men desværre vil den kun gøre sig ren indendørs. Jeg har forsøgt at lægge aviser på gulvet i et rum, men den sætter sig, hvor det passer den. Den tisser endda i sin hundekurv, som den ellers er glad for. Mange gange, kan jeg gå en tur med den og lige så snart vi kommer ind, gør den sig ren.Hjælp, hvad kan jeg gøre?? P.s.: jeg er vant til at have labradorer, dette er den 4, indenfor 38 år.
Venlig hilsen
Hanne Westergaard
Svar fra brevkasse
Hej Hanne
Dejligt at I vil overtage en "brugt" hund om jeg så må sige. Du går for meget med den. 6 gange om dagen er for meget til at han får slappet nok af i længere perioder af gangen. Sæt det ned til 4 gange om dagen indtil han er ca. 1 års tid.
Tisser eller har han afføring på en af de aviser du har lagt til ham, så tag den - med indhold - ud i haven, til det sted du synes han skal bruge til at besørge/tisse på og vær MEGET tålmodig og afventende indtil han får gjort hvad han skal. Ros behersket når det sker og gå ind igen. De mange gåture kan gøre ham mere utryg end godt er. Det er hunde besørger indendørs er som regel tegn på usikkerhed og man kan ikke skælde ud over det. At han vælger at gøre det i sin kurv bestyrker min tanke om usikkerhed - hvilket jeg så udmærket forstår med de lidt omtumlede første 4 mdr. Det han har oplevet skal dog ikke være en sovepude for ham resten af livet - så tænk at han skal lære at være sikker - hvilket også er lig med selvstændighedsøvelser af alle slags og så skal du nok få ham på rette kurs inden længe.
Med venlig hilsen
www.kaeledyrskompagniet.dk
Prof. hundetræner og adfærdsbehandler
Gitte Westen Breaum

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål