Min hund har lært at åbne døre, hvordan stoppes det?

Underkategori: Hund
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2014-11-02 10:44:40
Spørgsmål indsendt af nogen måde ulykkelig. Sussie



Hej dyrebrevkasse. Jeg har en stor hundehvalp som jeg er i fuld gang med at opdrage. Nu er han imidlertid så frisk, at han selv har fundet ud af at hoppe op og åbne døre. Jeg har studeret alle mine lånte hundebøger, men ikke fundet noget vedr. lige dette problem. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvordan jeg skal vænne ham af med det, da det jo sker når jeg ikke er i samme rum som ham. Håber I vil svare mig på dette. Ellers er han utrolig lærenem, glad, tryg osv. Jeg går hjemme hos ham hver dag, så han er ikke på nogen måde ulykkelig. Hilsen Sussie



Svar fra brevkasse

Hej Sussie
Han lyder som om han skal have opgaver til sit hoved i større omfang end opgaver til sin krop. Det betyder, at hvis han er så kvik at han har lært sig at åbne døre, så skal du finde på andre ting at lære ham. Det kan være at lægge tøj i vaskemaskinen, trække ud i WC. Bære posten ind. Samle sit legetøj sammen. Finde bestemte legesager som du har gemt og så videre og så videre... Jeg ville ikke straffe ham for at være en klog hund med udnytte hans evner i en positiv retning og så låse de døre han ikke må åbne.
Med venlig hilsen
Dyreadfærdsrådgiver
Gitte Westen Breaum
www.kaeledyrskompagniet.dk

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål