Min hund er virkeligt tynd, hvad kan jeg gøre?

Underkategori: Hund
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2011-01-24 08:10:22
Spørgsmål indsendt af Anja Thorsen, Gørlev



Hej, Vi har en irsk setter på 11 måneder. Vores problem er at hun ikke spiser ret meget, og hun er efterhånden nærmest mager at se på. Vi ved, at irske settere er slanke, men hun er nærmest benet. Hun er glad og livlig, ikke til at trætte. Vi træner en del, og har prøvet flere forskellige metoder for at få hende til at spise mere, bl.a. foderskift, meget faste spisetider, foderet ud i haven så hun selv skal finde det, olie over maden osv. Hun gider heller ikke godbidder, vi har prøvet det meste, vi kan komme i tanke om. Hun vejer 18 kg. Jeg læser, at en voksen setter (jeg ved godt, at hun kun er 11 mdr. men højden passer for en voksen hund.) skal veje omkring 25 kg! Men vores dyrlæge mener ikke, det er et problem. Hver gang jeg er ude med hende, spørger folk, om jeg sulter hende, eller om hun mon ikke har bændelorm eller forhøjet stofskifte. Hun spiser ca. 120 g. foder om dagen, lige nu Hills.(Hvalpefoder stadigvæk).
Anja Thorsen, Gørlev



Svar fra brevkasse

Hej Anja
Jeg må gå ud fra, at I har fået hende tjekket i alle ender og kanter af en dyrlæge og at der ikke er fundet noget tegn på at hun er syg fysisk.
Mange jagthunde har det problem du fortæller om. Jagthunde er arbejdshunde der nemt kan ”køre højt”, dvs. nemt kommer til at stresse. Hvis vi mennesker er stressede har vi heller ikke lyst til at spise, sådan har hunde det også. Mange gange løser det sig selv når hunden er kommet igennem sin ”teenage alder”, da den alder kan være hård for mange hunde. De går jo fra at være hvalp (med alle de friheder der følger med) til at være voksne hunde (med alt hvad der følger med af krav til den rolle) og det kan godt stresse nogle hunde. Det kan også være en god idé at kigge på dens hverdag og se om der kunne være noget der, i kunne lave om, så hun ikke blev så stresset. Hvis I er i tvivl om hvordan i ser om jeres hund er stresset, så kontakt en hundeadfærdskonsulent som så vil kunne hjælpe jer. Det er ingen skam hvis ens hund er stresset, men en skam hvis man ikke gør noget ved det.
Kærlig hilsen
Adfærdskonsulent
Bitta Wöhliche
www.kæledyrsKompagniet.dk

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål