Min hund er pludselig blevet hyperaktiv?

Underkategori: Hund
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2010-07-21 05:08:52
Spørgsmål indsendt af Jannik Rasmussen, Næstved



Hej
Vi har en dansksvensk gårdhund på ca 11 måneder.
I de seneste 2 uger er den begyndt at blive hyperaktiv. Den skal næsten være i gang hele tiden, og går vi fra den, bare i nogle få timer, så tygger den i tapetet. Og det selv om vi har sørget for rigelig aktivering med boldleg m.m.
Vi mener at der stadigvæk er nogle måneder til at den skal i løbetid igen. Har I nogen erfaring med en sådan pludselig hyperaktivitet? Er det mon blot en periode?
Jannik Rasmussen, Næstved



Svar fra brevkasse

Hej Jannik.
Lad mig starte med at sige, at uanset hvad og hvor meget du aktiverer en gårdhund bliver den aldrig træt, så glem at prøve at aktivere den med boldleg. Boldleg er supersjovt at se på, desværre har det bare den "sidegevinst" at de fleste hunde bliver FOR stresset af legen og dermed tilsidst ikke "kan få nok" hvilket må siges at være noget af et skråplan at komme ind på.
Så lær jeres hund at bruge hovedet og træt den gennem søge øvelser, find et stykke legetøj/person/andet sjovt. Det allerbedste vil være, at få hunden til at gå spor - for det er virkelig noget der trætter hovedet på alle hunde, hvis sværhedsgraden, længden af sporet samt typen af sporet passer til hundens niveau. Desværre er det at få hunden til at søge, ikke nær så sjovt at se på som boldleg og at lave søgeøvelser kræver også en indsats fra hundeførens side så de fleste sværmer til at kaste bold - men det er bare ikke godt i særlig stort omfang for hunden.
Tænk afstresning og brug hovedet for din hund - så skal du bare se inden for 2-3 mdr. har du den rolige glade og alligevel aktive hund, som bare ikke er stresset med hyperaktivitet som følge.
Kærlig hilsen
www.kaeledyrskompagniet.dk
Dyreadfærdsrådgiver
Gitte Westen Breaum

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål