Mdr. siden.

Underkategori: Hund
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2011-04-04 09:10:58
Spørgsmål indsendt af Chr. Kaltodt, Silkeborg



Hej. jeg har en 4 år gammel dalmatinertæve, som fik epilepsi for ca. 6 mdr. siden. Vi har fået Fenemal DAK af vores dyrlæge, det virker også rimeligt, dvs. hun får samme antal anfald som før, men er ok igen efter et anfald, modsat før hvor hun var umulig i ca. 2 dage derefter. Anfaldene kommer i 95 % af tilfældene fra 0-5 minutter efter hovedmåltidet, hvilket er tørfoder med rigeligt vand. Vi startede med 2 halve piller om dagen, men tager nu 2 kvarte. Problemet er hun tager på af pillerne, desuden er hun konstant sulten og tigger mad, hvilket hun aldrig gjorde før. Kan der evt. gives en anden medicin, eller kan man få noget der hjælper mod sulten og vægtproblemerne, da det er synd for hunden, at den altid er sulten og desuden er for tyk. På forhånd tak
Chr. Kaltodt, Silkeborg



Svar fra brevkasse

Til Chr. Kaltodt
Godt er der er styr på anfaldene, men jeg ville nu være mere tilfreds hvis hun fik færre anfald i det hele taget.
Har I fået tjekket med en blodprøve om koncentrationen i blodet af fenemal er tilstrækkelig?
Du spørger til foderet, og der ville jeg bruge et kalorielet foder. Når hun er for tyk vil I have glæde af en speciel afmagrings diæt.
Med venlig hilsen
Mads M. Lund, Skibby Dyreklinik

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål