Lavt stofskifte hos hund
2015-03-11 01:20:20
Spørgsmål indsendt af aimeeHej. Jeg har en japansk spids tæve på 2 år, som for Ca et halvt år siden fik konstateret lavt stofskifte, jeg skulle derefter give hende 2x eltroxin dagligt i en måned og få foretaget ny blodprøve, ved nr 2 blodprøve var tallene kun lige lidt over hvad tallene skal ligge imellem (kan ikke huske det nøjagtige), så lægen sagde jeg skulle give 1 morgen og 2 aften.
Psykisk har hun ændret sig meget positivt.
Sagen er så den at hun var meget tyndpelset inden behandling, det blev så en smule bedre men hun har slet ikke den pels hun burde, bag forbenene har hun et næsten helt bart område, samme bag bagbenene samt inden underuld overhovedet. Jeg har så lige læst på nettet om to som også har hunde med lavt stofskifte og der var en med en hund, godt nok på 35 kg, men hendes hund skulle have 17 piller om dage for at kickstarte det hele.
Min dyrlæge sagde at min hund aldrig blev pæn igen, pels mæssigt, men af hvad jeg kan læse så har andre hunde altså fået deres pels tilbage efter behandling med eltroxin eller lign.
Så tænker om jeg skal søge rådgivning ved en ny dyrlæge?
Svar fra dyrlæge
Hej. Hypothyreoidisme (lavt stofskifte) er en relativt hyppig stofskifte-lidelse hos hund. Tilstanden ses hyppigst hos midaldrende hunde. Der konstateres oftest højt kolesteroltal og blodmangel ved blodprøven. Hvis der er målt T4 (hyppigste metode til at screene for sygdommen) er det ikke tilstrækkeligt til at stille diagnosen helt præcist, da andre tilstande også kan give lavt niveau af T4, både andre stofskiftelidelser, men også efter anvendelse af visse medicintyper osv. Doseringen af Eltroxin er ofte 0,1 mg pr. 5 kg vægt 1 x dagligt og der burde være sket en bedring efter maximalt 6 måneder. En nyere og alt andet lige mere korrekt måde at medicinere er med præparatet Forthyron, der typisk gives 2 x dagligt. Det er dog ikke alle hunde, der er lige nemme at regulere ved denne sygdom.
Når der ikke er sket tilstrækkelig bedring efter det halve år kunne det være en ide at grave videre i udredningen med måling af andre ting ved blodprøve eller ved at overveje en biopsi af huden de pågældende steder med pelsmangel, enten hos din sædvanlige dyrlæge, eller søg bistand hos en kollega. Det kan til tider være godt med friske øjne.

Sonny Liston
Kalundborg Dyreklinik I/S
Elmegade 29
Kalundborg
Phone: 59552323
Kalundborg
Phone: 59552323
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål