Kan en 4 år gammel hund (skotsk terrier) lære at være alene hjemme?
Underkategori: HundTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2008-06-05 06:05:56
Spørgsmål indsendt af Anne Mette Nibe, VejleKan en 4 år gammel hund (skotsk terrier) lære at være alene hjemme? Vil det være en fordel at anskaffe endnu en hund, så de kan holde hinanden med selskab, når vi ikke er hjemme?
Anne Mette Nibe, Vejle
Svar fra brevkasse
Hej Anne Mette!
Ja, den kan godt lære at være alene hjemme, alle hunde kan lære det, men jo ældre hunden er jo sværere er det at lære den det.
Træningen går i hovedtræk ud på at lære hunden at blive et sted, som man langsomt fjerner sig fra. Dernæst skal man gøre det sværere og sværere for hunden. Du får hunden til at sætte sig roser behersket fjerner dig langsomt, mens du roser - lægger to godbidder på gulvet går tilbage til hunden og sender den ud at søge. Du skal ikke rose den, når den har fundet godbidderne, det er, når den sidder pænt, at den er dygtig og det er der, den skal roses. Så øger du afstanden mellem dig og hunden, lad hunden blive i et rum og gå igennem en dør ind i et andet rum, ros med døren åben imellem jer, læg godbidderne gå tilbage til den - og send den ud at søge efter godbidderne. Grunden til, at du lægger godbidder og sender den ud at søge, er, at hunden skal finde ud af, at adskillelsen fra dig ikke er så slem, det er sjovt at skulle ud at søge efter godbidder. Du skal så øge afstanden, lukke døren - gå fra huset i længere og længere perioder og hver gang du kommer hjem skal du så sende hunden ud at søge efter godbidder i stedet for at hilse helt overstadig på hunden. Det er nemlig med til at forstærke, at det har været farligt at være alene hjemme.
Roger Abrantes har også om dette emne skrevet et hæfte der hedder Hunden alene hjemme hvor han trin for trin fortæller hvad man skal gøre.
Du skal ikke anskaffe dig en hund mere til selskab, før den første hund har lært at være alene hjemme, så kan du nemlig risikere at du har to hunde, der ikke kan være alene hjemme, da de lærer ad hinanden.
Held og lykke med projektet.
Mange hilsner
Tine Toxværd-Larsen, Skibby Dyreklinik

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål