Jeg vil gerne vide om der er specifikke regler for

Underkategori: Hund

2001-10-30 03:29:17
Spørgsmål indsendt af Gudrun Borg, Næstved



Jeg vil gerne vide om der er specifikke regler for, hvordan man holder hund? Vores nabo’s hund (en stor hønsehund, tror jeg) bor i et hundehus med en løbegård på 3x3 meter. Den kommer ud i haven 1 gang om dagen i 5 min. og en sjælden gang på en lille gåtur. Den kommer aldrig på jagt, da naboens mand er død. Vi har frygtelig ondt af den, men kan man gøre noget?
Gudrun Borg, Næstved



Svar fra brevkasse

Hej Gudrun.
Både ja og nej - hvis ellers hundens behov (ly, foder, vand) bliver opfyldt, findes der ingen regler om stimulering/aktivering. Har du hørt dem om evt. hjælp til at finde hunden et andet sted at bo? Hør evt. din lokale dyrlæge ad, om han/hun kan køre forbi og se til hunden, at alt er ok.
Nogen gange skal vi mennesker have lidt hjælp for at finde de rigtige løsninger i livet - så jeg ville ikke henvende mig til et dyreværn, før du evt. har kontaktet din nabo med et tilbud om at hjælpe hunden og samme kontakt til dyrlægen. Håber det lykkes for dig - TAK for at du bekymrer dig om andres dyr!
Kærlig hilsen
Dyreadfærdsrådgiver Gitte Westen Breaum
www.kaeledyrskompagniet.dk

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål