Jeg skriver til dig

Underkategori: Hund
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

Spørgsmål indsendt af Anja Johansen, Lyngby



Kære Gitte/Dyrebrevkasse.
Jeg skriver til dig, fordi jeg nu er ”at the end of my ropes,” da det ser håbløst ud med et alene hjemme-problem. Jeg har en 5 år gl. steriliseret hunhund (en af de større vagthunderacer), og selv om jeg har trænet med gradvis tilvænning, og gjort ALT hvad der anbefales på området, lige fra hunden var lille, så er problemet der stadig: Efter kort tids fravær hyler og gør hun for at få ”flokken” tilbage. Hun hverken ødelægger eller rører noget som helst (slet ikke noget spiseligt); det er blot tuden og gøen. Eneste fremskridt har været, at hun indimellem kan holde kæft i måske ½ time - men det er uforudsigeligt hvornår.
Nu er jeg påbegyndt et job, og da vi bor i lejlighed med naboer til alle sider, må vi nok imødese en opsigelse, og hvad skal der så blive af os? Man kan jo ikke bare flytte i hus/ud på landet, hvis man ikke har økonomi til det, og økonomi til det får man desværre ikke af at skulle blive hjemme og passe hund. (Selvstændig m. hjemmearbejdsplads ser desværre ikke ud til at være en mulighed, jeg kan komme i nærheden af). Nu er vi via vores dyrlægen påbegyndt m. Clomicalm, men det giver blot hunden en enorm kvalme, og jo mere vi skal øge dosis, jo værre spisevægring har hun fået pga. kvalmen. Foruden at en bivirkning i form af ‘ligegyldighed’ i andre sociale relationer (som fx hør-efter-situationer) er indtruffet som den eneste adfærdsmæssige ændring.
Hunden har fra start af været ‘vanskelig’ (dvs. fx døjet m. spisevægring, der dog løstes efter sterilisation), udvist aggressiv adfærd overfor andre hunde, m.m), og vi kan naturligvis ikke vide, om det er arvelige dispositioner el. miljømæssig påvirkning i hvalpetiden, der har lagt fundamentet, men vi har fået nys om, at det vist ikke er gået resten af kuldet alt for godt. Jeg synes dog, vi er kommet virkelig langt mht. alt andet end lige alene hjemme-situationen, m.a.o. har hun et godt liv - undtagen når hun skal være alene. Summa summarum er dog, at jeg ikke bare kan lade hende omplacere, og hvis ikke jeg kan løse alene hjemme-problemet, så er der jo kun aflivning tilbage. Og så kan det hele jo være det samme, for man afliver jo ikke en ven, man har ansvar for, vel?
Hvad skal jeg dog gøre? (Jeg kan ikke få hjælp fra andre til pasning/dagpleje el. lign.; jeg synes, jeg har gennemgået alle tænkelige løsningsmodeller uden held).
Anja Johansen, Lyngby