Jeg så en overskrift; dræber orm slår din hund

Underkategori: Hund
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2000-06-04 11:47:31
Spørgsmål indsendt af Pia J., Borup



Jeg så en overskrift; dræber orm slår din hund ihjel.
Hvad er symptomerne!! Min hund har været syg i 3 dage nu, han skider og skider og kaster op. Han spiser sin mad.
Pia J., Borup



Svar fra brevkasse

Hej Pia,
Den orm du har hørt om er den franske hjerteorm, Angiostrongylus Vasorum. De voksne orm lever i hundens hjerte og i nogle af de store lungeblodkar. Parasitten optager hunden ved at spise snegle, der har optaget ormelarverne fra syge hundes afføring. Symptomerne er bla. hoste og sløvhed. Hvis du afleverer tre afføringprøver fra tre forskellige dage, vil din dyrlæge ved hjælp af et mikroskop kunne tjekke om din hund er angrebet af hjerteormen eller andre orme.
Ormen har været i Danmark i mange år, hovedsageligt i københavnske parker, men har nu efterhånden spredt sig til det meste af landet. Hvis man lader sin hund gå frit uden snor er det en god idé at få den tjekket regelmæssigt (f.eks. 1 gang årligt) for at kunne starte behandlingen så tidligt som muligt.
Lone Flyvholm

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål