Jeg har to Yorkshire-terrier på henholdsvis 5

Underkategori: Hund
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2012-11-02 06:02:55
Spørgsmål indsendt af Heidi



Jeg har to Yorkshire-terrier på henholdsvis 5 og 4 år, som begge er tæver. Inden for de sidste to år er den ældste hund blevet meget aggressiv og snerrer og knurrer hvis man ubevidst kommer til at røre ved den på et tidspunkt, som ikke lige passer hende. Kan jeg gøre noget for at vænne hende af med hendes aggressivitet?
Hun er en hund der altid har fået meget opmærksomhed og kærlighed for den anden hund har ligesom bare tilpasset sig da hun kom til. De er fra to forskellige kuld og er meget forskellige i deres væremåde. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op, men er bange for at den aggressive hund med årene vil blive skør i hovedet hvei jeg ikke gør noget.
Med venlig hilsen Heidi



Svar fra brevkasse

Hej Heidi
Det kunne lyde som om din ældste har smerter - så få hende grundigt undersøgt hos din dyrlæge før du begynder at træne omdirigeret adfærd, altså før man begynder at træne et dissideret adfærdsproblem.
Ofte ses, at når en hund pludselig ændrer adfærd næsten fra den ene dag til den anden, så er der smerter af en eller anden slags involveret. Så indtil du har fået hende undersøgt, så lad være med at røre hende der, hvor hun ikke vil have det.
Kærlig hilsen
Adfærdskonsulent og hundetræner
Gitte Westen Breaum

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål