Jeg har snakket med en mand som går til jagt

Underkategori: Hund
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2006-03-11 09:25:51
Spørgsmål indsendt af To unge hunde-elskere.



Hej!
Jeg har snakket med en mand som går til jagt, og har meget forstand på hunde. Han siger at unge der ønsker hund, selvom de begge arbejder 8 timer dagligt, sagtens kan købe en hund UDEN dårlig samvittighed!
At begge mennesker skal gå ud for døren i ca. 5 min. og så gå den vej man går til arbejde, og hunden kan høre når man går de skridt. Det skulle man gøre i en uges tid, og så vil hunden vænne sig til at man går og kommer de 8 timer.
Er det rigtigt? Kan vi købe en hund nu, uden at den bliver ked af det og ensom den tid?
Med venlig hilsen
To unge hunde-elskere.



Svar fra brevkasse

Hej i to unge hunde-elskere.
Han har desværre ikke ret. Det er dyrplageri at lade sin hund være alene hjemme i 8-10 timer om dagen. En hund er jo et flok dyr og vil altid savne selskab - også selvom den har lært sig at være alene hjemme. Hvis hunden kunne vælge ville den have selskab. Så vent med at købe hund, til der er mere tid til den. Og påregn i hvert fald 1 mdr. indkørings tid inden hunden har lært at være bare 3-4 timer alene hjemme.
Kærlig hilsen
Adfærdskonsulent og hundetræner
Gitte Westen Breaum

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål