Jeg har sådan set 2 spørgsmål.
Underkategori: HundTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2006-06-29 03:08:48
Spørgsmål indsendt af Dorthe Momme, EbeltoftJeg har sådan set 2 spørgsmål. Det ene har jeg læst om i jeres gode brevkasse, men alligevel og på trods af at jeg gør og har gjort hvad der står skrevet, vil min hund helst ikke tisse /pølse ude. Hun er en 11 måneder gammel mini gravhund, og hun er utrolig kuldskær. Og det er nu en gang varmere at blive indendørs når man skal, sådan tror jeg faktisk at hun tænker. Hun bliver luftet meget, vi er meget i haven og i det hele taget er vi meget ude, og det hænder da også at hun tisser m.m. ude og hun bliver rost godt osv., alligevel tisser hun inde, hun fortæller på ingen måde at hun skal, hun gør det bare.
Mit andet problem er, at hun hele tiden piver. Ikke at hun har ondt eller skal tisse piv. Men simpelthen fordi hun vil have opmærksomhed hele tiden. Hvis ikke vi tager hende op eller snakker med hende/ leger med hende - ja så piver hun den mest møg-irreterende piv lyd. Og hun mangler ikke opmærksomhed. Med 3 børn i huset + far og mor, får hun rigeligt opmærksomhed. Og der er jo andet i livet end at være om hende 100% - imens jeg sidder her ved pc´en, sidder hun ved siden af og hun bliver ved med at pibe - jeg kan ignorere hende, skælde ud osv. men intet hjælper, kun at give hende opmærksomheden. Det er ret hårdt og meget irriterende, da hun har en ret gennemtrængende piv. Allerhelst vil hun op hele tiden, men det er jo ikke nemt at foretage sig meget, med en hund hængende på armen - Dette piv problem gør det jo også vanskeligt at forstå om hun af og til trods alt piver fordi hun vil ud. Jeg håber at I har nogle gode råd til mig, og min kuldskære minigravhund, inden at vi bliver alvorligt uvenner.
På forhånd tak.
Dorthe Momme, Ebeltoft
Svar fra brevkasse
Hej Dorthe
Jeg begynder med dit sidste spørgsmål først. Din hund har lært dig, at du skal give hende opmærksomhed når hun piber, og det skal du nu aflære hende. Det første du skal gøre, er at skrive en stor seddel og hænge på dit køleskab hvorpå du skriver "Ignorer uønsket adfærd og beløn ønsket adfærd".
Måden du udfører det på i praksis er: Sørg for at du ved, at hun ikke mangler noget mad, vand, gåtur og opmærksomhed og sæt dig så ved f.eks. PCeren med en skål med bittesmå cocktailpølser. Når hun piber ignorer du hende 100%. Ikke se på hende, ikke tale med hende. I det hun holder op - om det så bare er 3 sek. siger du "dygtig" og smider et stykke pølse til hende. Ikke se på hende mens du roser og kaster med pølsestykket. Hun vil så begynde at pibe igen, fordi hun tror at det var derfor hun fik et stykke pølse = belønning. Men det ændrer sig hurtigt, stol på mig.
Når hun begynder at pibe - samme reaktion fra dig. Du ignorer hende 100% . Ikke se på hende, ikke tale med hende. I det hun igen holder op - 3-4 sek. kaster du et nyt stykke pølse og siger "dygtig pige", og vender straks tilbage til din PCèr.
Ser du, nu lærer hun ganske hurtigt hvad det egentlig er hun for belønning for og så skal du vente 4-5 sek., derefter 5-6 sek., derefter 10 sek., derefter 14-15 sek. og så videre og så videre indtil hun har lært sig ikke at få opmærksomhed for at pibe.
Hvis du blot to gange mens du træner dette, giver hende kontakt mens hun piber - så er det hele ødelagt og du må starte forfra. Så vær sikker på din sag når du skal ignorere hende. Vær sikker på at hendes behov er opfyldt.
Lær hende også lidt selvstændighed. Som f.eks. at hun godt kan være i en kurv ved siden af sofaen og ikke på skødet af en i familien. At hun søger lidt af hendes mad i stedet for at få det i en madskål. At hun ikke hele tiden behøver at blive kælet, men også kan beskæftige sig selv med tyggeben, legetøj og mad uden at i ser på hende.
Det med at hun er kuldskær - små hunde ryster også selvom de ikke fryser. Det siges (forskes stadig) at det er en slags spænding de ryster af og ikke nødvendigvis fordi de fryser.
En minigravhund er ofte en usikker hund og deri kan ligge forklaringen på hvorfor det er så svært at få hende renlig. Men som huskeregel, skal hunden i haven når den har spist, leget eller sovet. I må ikke skælde hende ud når hun gør det indenfor. Træn jer i at se de mindste tegn - for hun giver tegn når hun skal tisse m.v. - selvom jeg godt ved at med tre børn, mand og hus kan det godt være svært at holde et øje på hver en finger.
Med venlig hilsen
Adfærdskonsulent og problemhundetræner
Gitte Westen Breaum

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål