Jeg har netop overtaget en syv år gammel bearded
Underkategori: HundTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2009-02-17 03:58:19
Spørgsmål indsendt af GitteKære Dyrebrevkasse,
Jeg har netop overtaget en syv år gammel bearded collie (som jeg har kendt fra den var hvalp). Hun er 100% fredelig (ikke agressiv) og sover meget. Problemet er, at hun er meget nervøs, farer op ved pludselige lyde, vil pludselig ikke gå i en eller anden retning, når vi er ude at gå, ja, virker generelt let at skræmme. Hendes tidligere hjem var ustabilt (alkoholisme) med meget omtumlede perioder, men hun er ikke blevet slået eller råbt ad så vidt jeg ved. Hvad kan jeg gøre for at hjælpe hende til at blive mere glad, rolig og tryg? Og hvor meget motion bør hun have? På forhånd mange tak for et svar.
Venlig hilsen,
Gitte
Svar fra brevkasse
Hej Gitte
Du skal i gang med at lave øvelser, så din hund kan få mere selvtillid, i starten skal du ikke kræve så meget af hende, ros hende for små fremskridt, så hun kommer til at tro på sig selv og på dig. Start f.eks. med en godbid under en kop, hvis hun slet ikke kan finde ud af det, kan du sætte kanten af koppen ovenpå godbidden, så hun ikke kan undgå at finde ud af det. Søg og spor er sjove øvelser til at aktivere hunden. Spred en håndfuld godbidder (noget af hendes foder) ud over græsplænen og lad hende gå og søge efter det. Jeg giver altid min hund hendes morgenmad ude på græsplænen, mens jeg selv går ind i bad. Balanceøvelser og agility er også øvelser, som er rigtig gode for selvtilliden. Balanceøvelser kan du lave hvis du går i skoven, lad hende så gå op på væltede træstammer og lignende. Agility er forhindringsløb med hunde, det er hyggeligt både for hunde og mennesker, bare hundene ikke bliver for stressede.
Angående motion synes jeg, at man skal lufte sin hund mindst ½ time til ¾ kvarter om morgenen inden man tager på arbejde, også en god lang tur når man kommer hjem 1 time til 1½, også igen til aften inden sengetid. Også når det regner og sner, og gerne længere tid, jeg tror ikke, der er mange hunde, der ikke gerne vil være meget mere beskæftiget end de er. Men selvfølgelig skal man sørge for, at de får ro ind imellem, og små hvalpe har behov for mere søvn end voksne hunde. Men jeg tror, at grunden til at din hund sover meget, er, at den ikke ved hvad den ellers skal foretage sig.
Rigtig god fornøjelse med hende. Hent evt. yderligere information i Roger Abrantes Hunden vor ven.
Mange hilsner
Tine Toxværd-Larsen, Skibby Dyreklinik

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål