Jeg har et par spørgsmål angående min skønne
Underkategori: HundTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2000-10-03 01:24:24
Spørgsmål indsendt af Charlotte AndersenHejsa!
Jeg har et par spørgsmål angående min skønne, glade 1-årige labrador Meego. Herhjemme er han lydigheden selv. Kalder jeg på ham kommer han rendende , sætter sig og lægger hovedet på skrå....klar til at modtage ordren, som han straks fuldfører. MEN lige så snart vi kommer udenfor døren er det som om der farer en djævel i ham.... Han TRÆKKER af sted og han lystrer stort set kun når det passer HAM. Kan det være fordi vi mest har lydighedstrænet indendørs? Kan han ikke regne ud at samme ordre også gælder udendørs? Det skal dog lige siges at da han forleden ved en fejl slap fri ved en MEGET trafikeret vej, satte han sig omgående da jeg gav ordre til det...måske kunne han høre panikken i min stemme og reagerede på den? Men jeg vil være træt af at skulle stå og skrige efter ham udenfor, når han reagerer perfekt på almindelig stemmeføring indendørs. Det skal dog siges at det er blevet lidt bedre på det sidste.... Er det også alderen? Han er 14 mdr og er jo stadig meget hvalpet på mange måder! Med hensyn til trækkeriet har jeg trænet med godbidder og masser af ros selvfølgelig. Da det ikke gav resultat anbefalede dyrlægen en grime...denne virkede også det første stykke tid...men efterhånden som han vænnede sig til den trak han afsted med mig igen. Så prøvede jeg en stop-metode, hvor jeg stoppede op hver gang han trak i snoren...afventede hans opmærksomhed og bad ham så gå på plads og derefter fortsatte vi fremad. Dette resulterede imidlertid i en meget frustreret og pivende hund....der når vi gik fremad, for afsted og var ved at flå min arm ud af skulderen. Alle de nævnte metoder har været praktiseret i min. 3 mdr. inden vi har skiftet. Jeg har for nyligt bukket under for at købe et pig-halsbånd, da min arm efterhånden ikke kunne klare hiveriet længere og var begyndt at kræve smertestillende medicin af samme grund pga. en nerveskade i forbindelse med de voldsomme ryk. MEN jeg har SÅ dårlig samvittighed hver gang jeg giver ham det på....Har du en ide til hvad jeg kan gøre? Har jeg skiftet metode for ofte? Bliver han forvirret? Det er heldigvis fordi han er sådan en livlig, glad og social hund....han vil ud og opleve noget og vil helst snakke med ALLE vi møder....børn, voksne og hunde.Altså ikke fordi han er aggressiv.
Jeg håber du stadig hænger på....det blev jo en længere stil.
Jeg glæder mig til at høre dit svar.
På forhånd tak!
Venlig hilsen
Charlotte Andersen
Svar fra brevkasse
Hej Charlotte
Godt du er så tålmodig - men væk med det grimme, grumme pighalsbånd og ind med noget der hedder en klikker. Kender du nogen i dit område der træner og underviser i klik-metoden - ellers find lyn hurtigt en der kan introducere dig for metoden - den er unik genial og lige det du har brug for.
Glem alt om stop metoden - den gør hunden kanon stresset. Det hvor træningen skal virke, skal den trænes. Det er jo helt klart for enhver, at vi mennesker bestemmer indendørs og at hundene er lidt ladt alene udendørs når vi slipper dem frie. Derfor må du træne i gården eller lige i nærheden af din bopæl og ganske langsomt trække længere og længere væk fra hjemmet. Han er i sin mellemste modningsproces hvilket ikke gør det lettere for dig at få det trænet, men hold ud - ryk ikke i ham! Det forværrer kun det hele og rykket hjælper jo ikke en disse alligevel. Det medfører skader i hundens nakke, hals, ryg og lænd. Dejligt, at han er sådan en kontakt søgende hund - det må du endelig ikke skælde ham ud for. Held og lykke med klik træningen.
Kærlig hilsen
Adfærdskonsulent og problemhundetræner
Gitte Westen Breaum

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål