Jeg har en lille han hund som går og små tisser, hvad skal vi gøre?

Underkategori: Hund
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2005-02-01 07:44:29
Spørgsmål indsendt af Iben



Hej
Jeg har en lille han hund som går og små tisser indenfor... Den er nu 3 år og har gjort det hele dens liv!
Så kommer spørgsmålet: Hvad skal vi gøre?
Vi har tænkt på at kastrere den, men er der ikke noget med at de nemt tager på så?
Hilsen Iben



Svar fra brevkasse

Hej Iben.
Jo det er rigtigt. De tager lettere på når de er kastreret, men du kan jo bare lade være med at fodre lige så meget og motionere det samme, så er det ikke et problem.
Det med at han tisser indenfor og har gjort det i 3 år, skulle selvsagt være stoppet for 2½ år siden. Nu er det en adfærdsmæssig vane, og der skal MEGET træning til for at ændre på det. Du kan prøve at sætte vandskåle (drikkeskåle) og madskåle samt flytte hans soveplads derhen hvor han tisser mest, de færreste hunde er urenlige omkring deres vand, mad og sovested.
Så skal du selvfølgelig være sikker på, at din hund ikke lider af kronisk underlivsbetændelse eller lignende, så du ikke "straffer" ham for at være syg. Fortæl mig gerne, hvad du beslutter dig for.
Med venlig hilsen
Dyreadfærdsbehandler og hundetræner
Gitte Westen Breaum
www.kaeledyrskompagniet.dk

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål