Jeg har en collie han med stamtavle.

Underkategori: Hund
Tema: Avl og unger

2014-12-29 01:29:02
Spørgsmål indsendt af Louise Emanuelsen, Nykøbing M.



Kære dyrebrevkasse!
Jeg har en collie han med stamtavle. Han bliver snart 2 år og jeg er meget interesseret i at begynde at bruge ham til avl, da han er en meget flot hund og har en kæmpe personlighed. Men her kommer så min tvivl: Hvad er fremgangsmåden?
Hvor længe har man hun hunden? Er der nogen ting man skal være opmærksom på?
Hvad kan man eventuelt forlange med hensyn til prisen?
Hilsen
Louise Emanuelsen, Nykøbing M.



Svar fra brevkasse

Hej Louise
Jeg synes du skal kontakte din racerepræsentant i den forening han er stambogsført og få de helt specifikke regler omkring parringer. Normal pris for hanhundens ydelser er én hvalps pris eller en hvalp. Der er stor forskel på om han kommer til tæven eller omvendt. Det er alt efter hvad man aftaler i den aktuelle sag. Husk at få ham tjekket af en dyrlæge for PRA (øjensygdomme) HD (hofter) og hvad der ellers er af arvelige sygdomme hos collierne.
Med venlig hilsen
Adfærdskonsulent og hundetræner
Gitte Westen Breaum

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål