Jeg har en Cockerspaniel (Luna)

Underkategori: Hund
Tema: Avl og unger

2009-12-19 10:55:49
Spørgsmål indsendt af Christina



Hejsa
Jeg har en Cockerspaniel (Luna), Hun er den dejligste lille "pige". Hun sad i et meget for lille kaninbur hos en dyrehandler i Spanien, og det kunne mit blødende hjerte ikke ha, så jeg tog hende med hjem (2 år siden nu). Den har ingen hale... OVERHOVEDET ingen hale, heller ikke bare en lille tap. Dyrlægen mener den er født uden hale !?!
Hvor tit sker sådan noget ? og er det arveligt ?
Mange hilsner
Christina



Svar fra brevkasse

Hej Christina
Der findes flere hunderacer, der naturligt fødes uden eller med meget lille hale. Den Franske bulldog fødes altid kun uden hale mens f.eks. Australian Shepherd fødes med alle længder af haler fra ultra kort til helt lang. Hos disse racer er det selvfølgelig arveligt da det er noget man i gennem genrationer har avlet sig frem til. Jeg har forhørt mig lidt og det er yders sjældent at Cocker Spaniels her i Danmark fødes med stumphale, men din kommer jo fra Spanien så det kan jo være de har nogle andre linjer med tendens til Stumphaler. Hvor tit det sker og hvor arveligt det er for Cocker Spanielen må du nok tale med en erfaren Cocker Spaniel opdrætter om. Se. www.spanielklubben.dk. Du kan også få røntgenfotograferet din hund og her vil det måske kunne lade sig gøre at se om Luna er blevet halekuperet eller hun er født sådan, men der er ingen garanti for at det kan ses på røntgenbilledet. Her må du snakke med din dyrlæge.
Kærlig hilsen
Adfærdskonsulent
Bitta Wöhliche
www.kæledyrsKompagniet.dk

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål