Jeg er mor til en flatcoated retrievertæve
Underkategori: HundTema: Sygdom, parasitter, neutralisering
2001-05-20 02:02:21
Spørgsmål indsendt af Lena Kindt-Larsen, VedbækKære hundeelskere.
Jeg er mor til en flatcoated retrievertæve, som lige er fyldt 7 år. Hun har været min baby i de første 4 år af sit liv, før jeg fik mit rigtige barn, har altid været min bedste ven og dén, som jeg betingelsesløst har elsket og altid fået kærlighed fra. For 4 mdr. siden fik hun fjernet, hvad vi troede var en fedtknude, men som viste sig at være et malignt histiocytom. Blot 3 mdr. efter fik hun en knude til, som nu er appelsinstor samt en lille ved siden af, som er vokset fra ærtstørrelse til blommestørrelse på blot 3 uger. Vores meget søde dyrlæge mener derfor, at der ikke er grund til at operere hende mere, da det er formålsløst. Derfor skal min dejlige hund aflives. Hun har det fint og er i øjeblikket uanfægtet af det. Ergo ved hun selv ikke, at hun er syg, og jeg kan ikke aflive min bedste ven nu, når hun er glad og frisk. Men jeg ved også, at jeg vil lade hende aflive, så snart hun giver udtryk for smerte/ugidelighed/appetitløshed, etc. Hun skal selvfølgelig ikke lide. Men hvor går man hen, når man er så ULYKKELIG, som jeg er. Jeg forsøger ikke at vise hende, at jeg er ked af det, men er bange for, at hun kan mærke det. Hun får mere opmærksomhed nu end tidligere, længere gåture, flere nusseture, etc., selvom jeg tager tiden fra mit 3 årige barn. Min dyrlæge har formuleret en meget fin sætning: Gør op med dig selv, om du forlænger jeres samvær, eller om du forlænger afskeden. Men jeg har brug for at bearbejde sorgen med nogen, som har prøvet dette før mig. Er der web-sites, hvor man kan chatte med andre, som har været i samme situation?
Og kan der måske være en mirakelkur, som hverken jeg eller min dyrlæge kender til?
Mange venlige hilsner
Lena Kindt-Larsen, Vedbæk
Svar fra brevkasse
Til Lena Kindt-larsen
Du har min dybeste medfølelse, det er en meget trist oplevelse du er i.
Din dyrlæge har helt ret i, at det er formålsløst af sætte din hund igennem flere behandlinger. Og at det bedste du kan gøre for din hund er, at give den en god tilværelse så længe du har den.
Dit eget personlige problem i forhold til at miste din ven og familiemedlem er jeg som dyrlæge ikke i stand til at vurdere fagligt. Jeg vil tro at deltagelse i en selvhjælpsgruppe vil kunne hjælpe dig. Jeg vil foreslå du kontakter Bente Iversen, TLF:40688044 hun er dyrlæge og adfærdskonsulent og kan evt. henvise dig til kyndige folk med forstand på at håndtere din situation.
Med venlig hilsen
Mads M Lund, Skibby Dyreklinik

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål