Jeg er en pige på 13 år
Underkategori: HundTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2004-01-20 05:45:44
Spørgsmål indsendt af Linda.Hej Brevkasse.
Jeg er en pige på 13 år, der har et problem med min hund, som er omkring et halvt år gammel. Det er en Lhasa apso og den har ikke gået, til hunde træning før, men jeg har trænet lidt med den, derhjemme. Det elsker den og den er glad for at lære nye ting, men det er ikke det der er problemet. Problemet er at den bider os. vi har prøvet, bare at sige nej til den, i en bestemt tone, men den er fuldkommen ligeglad. Og da vi spurgte dyrlægen til råds, fik vi af vide, at det var en bestemt lille herre, vi havde fået og at det lå til racen. Og derfor så skulle vi være hård over for den. Vi fik også af vide, at vi skulle prøve med et stykke avis og så give den et dask i numsen, når den gjorde noget den ikke måtte. Og det prøvede vi så, men uden resultat. Den er fuldkommen ligeglad med, hvad man siger til den. Kort sagt har den ingen respekt, for hverken os eller vores anden hund .Vores anden hund er 9 år gammel. Og den får piller hver dag. For at få næring af maden. Så hvis du har et godt råd ville jeg blive glad.
Hilsen Linda.
Svar fra brevkasse
Hej Linda
Hvis jeg var dig, ville jeg deltage til noget hundetræning for at få nogle almindelige opdragelsesråd til din hund. Jeg tror at I begge vil have godt af at deltage på et hold med andre hunde. Din unge hund har også godt af at se andre hunde på dens egen alder.
Slå ALDRIG en hund, hverken med aviser eller andet. Det hjælper ikke og er noget en tankeløs person en gang har fundet på. Lær i stedet din hvalp at respektere et stop signal ved at vende ryggen til den og holde hænderne væk fra den. Ignorer uønsket adfærd og beløn ønsket adfærd. Når den opfører sig pænt skal den have ros og godbid. Du kan ikke regne med at en hvalp på 6 mdr. opfører sig som en voksen hund. Din hvalp må have lov til at prøve grænser af - og derfor bør du deltage i hundetræning med ham. I må ikke være hårde overfor hunden - vær som en kærlig forælder og opdrag ham med tålmodighed og forståelse.
Kærlig hilsen
Adfærdskonsulent og hundetræner
Gitte Westen Breaum

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål