Jeg er den lykkelige ejer af to hanhunde.

Underkategori: Hund
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

Spørgsmål indsendt af Maj-Britt Kjerrumgaard, Nykøbing Sj.



Hej
Jeg er den lykkelige ejer af to hanhunde. Det har jeg været tidligere, da det er min 4. og 5. hund, men jeg har aldrig haft så meget ”ævle kævle”, som jeg har nu. Mine problemer ligger i at min ”gamle” hanhund kun er knap 3 år og en samojede/flatcoated blanding. Han er meget langsom om at udvikles mentalt og meget fører ”mindet” (fikseret er måske lige stærkt nok). Men han er en meget mild hanhund, som jeg har et fint lederskab over - hvilket bl.a. ses i, at han kan træne ved siden af en løbsk tæve, bare ved at jeg siger, at han skal lade hende være. Ham har jeg som sådan ikke nogle problemer med. Bortset fra at han er så mild. Og så har han et stort behov for at være i sin flok. Så da min gamle schæfer skulle forlade os sidste år (11 år gammel) måtte jeg have en anden hund som han kunne gå sammen med. Det blev til en blanding (cocker, islandsk fårehund og labrador) - hvilket jeg aldrig gør igen. Han har desværre vist sig at have alle blandingens dårlige sider med sig - cockerens temperament, labradorens hyperaktivitet og fårehundens evne til at gø. Det gør, at han er en meget dårlig flok hund. Selvom han kun er 1 år gammel, så er han bestemt ikke tilfreds med at være nummer tre i flokken. Han mobber den store meget voldsomt, når de er alene hjemme. Der er ikke noget problem, når jeg er der, for der ved de, hvem der bestemmer. Men så snart jeg går, bruger han de første 20-30 min på at tyrannisere den store. (Jeg har filmet dem på video). Den store forsøger at forsvare sig, men fordi han er meget mild og den lille meget strid så..... Nå for at gøre en lang historie lidt kortere, så har jeg nu fået den lille kastreret i forsøg på at dæmpe hans temperament og ikke mindst tage noget af stressen ud af ham. Han er nemlig ekstrem hyperaktiv, hvilket bestemt ikke er sundt for ham.
Samtidig arbejder jeg selvfølgelig med hundene, så den anden psykisk kan blive klar til at være den øverste - og jeg kan se at det langsomt hjælper. Grunden til, at jeg vil have, at den store bliver nr. 2 (efter mig) i rækken, er, fordi han besidder alle kvalifikationerne (rationel, velovervejet, rolig)
til at være en god ”højre hånd”, hvorimod den lille bestemt ikke indeholder de ting. Det skal lige siges, at jeg er hundetræner og underviser i lederskab. Så jeg er vant til at håndtere ”problemerne” fører. Det, jeg er i tvivl om, er, om det kan være en god ide at bruge baldrian dråber for at berolige den lille, indtil kastrationen virker (forhåbentlig) for at gøre ham lidt roligere, så den store for en chance for at ”få fodfæste”? Hvor mange og hvor ofte skal han i så fald have? (Han er på størrelse med en cocker bare lidt længere) Alternativt kunne man måske bruge feromoner, men så påvirkes begge af det, da det jo spredes i luften - det ved jeg ikke, om er en god ide? Håber I kan give mig et par tips.
Jeg sørger selvfølgelig for at aktivere ham både mentalt og fysisk inden jeg går - det har reduceret mobningen til 20-25 min. Men jeg vil jo godt have det til at stoppe helt. Bl.a. fordi de jo kommer op at ”skændes” meget højlydt, så jeg har måttet lukke af, så de ikke kan komme ud i hundegården, når de er alene - for ikke at genere naboerne.
På forhånd tak for hjælpen.
Maj-Britt Kjerrumgaard, Nykøbing Sj.