Jeg er den lykkelige ejer af en skøn minipuddel

Underkategori: Hund
Tema: Avl og unger

Spørgsmål indsendt af Jannie Vestergaard



Hej dyrebrevkasse.
Jeg er den lykkelige ejer af en skøn minipuddel på 4 år. Hun har siden jeg fik hende som 3 mnd. gl. været verdens nemmeste hund - og på det nærmeste "selvopdragende".
Hun var 100% renlig på en uge og har 2 gange i sit liv fået skæld ud over at bide hhv. i sko og tapet. Går pænt i snor osv. osv. Ganske enkelt eksemplarisk! Hun fik i juni måned for første gang et kuld hvalpe på 3. "Selvfølgelig " gik det nemt og hun var en dygtig hundemor. Vi ville beholde en hanhund fra kuldet, og heldigvis var "vores yndling" også morens yndling. (Altså den der blev sat på plads - og leget mest med.)
Men nu - suk - har vi pludselig 2 hundehvalpe, istedet for en hvalp på knap 4 måndeder og en ældre fornuftig hund. Alt hvad hvalpen laver af numre og ulykker, laver hun også. Den første tid efter de var blevet alene, ville hun stort set slet ikke tale med os (selvom de morede sig meget sammen). Det har dog stort set normaliseret sig. Men foruden at lave en masse ballade, er hun også begyndt at søge alle mulige udgange i haven. Den er og har altid været hegnet ind. Fx at hoppe over (90 cm) til den ene nabo, grave sig under til den 2. og mose sig under til den 3. Altså for mig, som om hun virkelig ønsker sig langt væk fra hvalpen? Vi har været meget opmærksomme på at give hende rigeligt opmærksomhed. Men langt den største del af dagen, har de virkelig stor fornøjelse af hinanden og leger godt sammen.
Nu til spørgsmålet: Vil hun langsomt finde tilbage til hendes gode gamle jeg, eller skal jeg affinde mig med, at der er to der bider ting i stykker - og foreløbig en, men senere to, der vil forsøge at bryde ud af haven. Vi vil MEGET NØDIG af med hvalpen!
På forhånd tusind tak for et svar
Med venlig hilsen
Jannie Vestergaard