Jeg er den glade ejer af 2 velfungerende hunde

Underkategori: Hund
Tema: Avl og unger

2011-04-08 04:59:27
Spørgsmål indsendt af Mange hilsner Pixi og ejer



Hej,
jeg er den glade ejer af 2 velfungerende hunde en schæfertæve på 8 mdr og en labradorhan 1 1/2...
Min familie og jeg planlægger at flytte på landet om 1 års tid, jeg kunne godt tænke mig en flok får og vil selvfølgelig *s* gerne hyrde denne flok med min schæfer).
Men hvordan kommer man i gang med at hyrde får? Kender du til noget litteratur, nogle foreninger eller lignende, hvor man som nybegynder kan hente råd og vejledning???
Pg lige et spørgsmål i forbindelse med dette, det er meningen, at vi gerne vil avle på vores schæfer, og for at gøre dette skal hun jo avlskåres i schæferklubben, for at blive dette skal hun lære forsvarsarbejde, det er ingen problem, hun synes, det er sjovt ”at lege” med figuranten, og vi har været heldige at finde et godt træningssted, men kan en hund godt lære 2 så forskellige arbejdsopgaver som forsvarsarbejde og hyrdning? Eller skal man have en hund til hver opgave? Jeg håber, du kan hjælpe os?
Mange hilsner Pixi og ejer



Svar fra brevkasse

Hej Pixi og ejer.
Vil starte med at svare på dit sidste spørgsmål først. Min personlige mening(og erfaring) er, at hunde sagtens kan magte at lære flere kategorier af lydighed. Men det er jo klart at hvis en hyrdehund fik lov at vælge mellem at hyrde eller at gå lineføring, ja så ville den nok vælge fårene. Nogle mener at hvis man lader en hyrdehund hyrde, får man den aldrig til noget andet, det mener jeg ikke er rigtigt.
I Danmark er det ikke nemt at komme til at hyrde med andre typer af hyrdehund end Border Collies, men der skulle findes enkelte steder. Jeg vil anbefale dig at kontakte Gitta Seaborn. www.bordercollin.dk Hun hyrder med Border Collies, men underviser også i at bruge andre hyrdehunderacer. Kender ikke noget litteratur på dansk men kender en ret god bog på svensk : Herdeskolans ABC – Dansa med vallhundar. Af Maud Grönberger. Den kan købes på www.canis.no . God fornøjelse med din hyrdetræning.
Kærlig hilsen
Adfærdskonsulent
Bitta Wöhliche
www.kæledyrsKompagniet.dk

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål