Hvorfor tisser vores hund indenfor, når hun lige har tisset udenfor?
Underkategori: HundTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2009-10-23 01:14:31
Spørgsmål indsendt af Bettina Bruun, EsbjergHej
vi har en blanding af en border collie og en labrador, det er en tæve hun er seks måneder gammel, til daglig er hun en glad og legesyg hund og når vi går ture med hende er hun glad for at møde andre hunde og mennesker, men vi har et stort problem med hende, når vi beder hende om at gå op i sin kurv eller gå fra bryggerset og ind i køkkenet eller i det hele taget giver hende nogle ordre eller opdrager på hende, tisser hun, også selv om hun lige er blevet luftet. Hvis vi er alle sammen er optaget af at lave noget, kan hun også finde på at gå ind i mellem os også tisse, idet hun gør det selv om hun lige kommer ind udefra. Vi er snart ved at opgive hende, da det er ret trættende at tørre tis op, det skal lige siges at hun ellers er renlig og viser når hun skal af med noget. Er hun bare meget nervøs anlagt? eller som nogen har sagt til os, har hun et psykisk knæk. Jeg håber, at du har et godt råd til os
Hilsen Bettina Bruun, Esbjerg
Svar fra brevkasse
Hej Bettina
Jeres border collie tisser, fordi hun viser sin underlegenhed. Hvis I i øvrigt er helt sikre på, at hun ikke har blæreproblemer? Det I kan gøre for at undgå tisseriet er, at tale meget lavt, sødt og venligt, samt passe på ikke at have et dominerende/overlegent kropssprog. Det vil sige, ikke at stirre på hende, ikke holde blikket på hende, altså se væk når du har sagt kurv, ikke læne sig frem over og/eller frem mod hende, når der signaleres kurv. Om det er et psykisk knæk, vil jeg ikke mene. En hund på 6 mdr. er netop lige på vej ud af den alder (ca. 4½ mdr-5½mdr) som man kalder spøgelsesalderen og på vej til et par "hormon" rolige måneder inden den første modningsproces i ca. 7-9 mdr. alderen. Så hold ud og vær mægtig opmærksom på kropssprog og tonefaldet - så skal det nok gå væk igen.
Kærlig hilsen
Adfærdsbehandler og problemhundetræner
Gitte Westen Breaum

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål