Hvorfor slikker min hund min kæreste i hovedet?

Underkategori: Hund
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2007-03-19 12:39:43
Spørgsmål indsendt af Danielsen, Odense SV



Kære Dyrebrevkasse.
Som førstegangshundeejer har vi brugt denne side rigtig meget, når den store tvivl melder sig, men alligevel er der noget der undrer os, som vi ikke kan finde svar på.
Vi har en 16 uger gammel West Higland White Terrier ved navn Bertha, og hun sover fint i vores seng hele natten. Men når vi så går i seng, så er der lige en halv times ritual (nærmest) hun vil igennem. Hun skal op og slikke min kæreste i ansigtet. Hun vasker hende nærmest og det er helt om bag ørerne og rundt i alle kroge, mens ørerne er lagt helt ned og halen logrer vildt. Hvis så min kæreste forsøger at gøre modstand, så går hun efter fingrene, indtil der er fri bane, og hun kan komme til ansigtet igen. Der kan hurtigt gå en halv times tid med det, indtil Bertha så falder til ro og lægger sig til at sove for natten i fodenden. (Hvor hun i øvrigt allerede kan holde sig tør hele natten for ikke at være renlig om dagen).
Men hvorfor gør hun det? Og hvorfor er det ikke på mig, men kun på min kæreste? Jeg kan forsøge at tage hende væk og distrahere hende, men hun vender hurtigt tilbage til min kæreste og er ikke interesseret i mig.
Håber på et spændende svar :-)
Danielsen, Odense SV



Svar fra brevkasse

Hej Danielsen.
Det at slikke på mennesker er en meget selvforstærkende adfærd, som må og skal stoppes i en periode på 1-2 mdr. Derefter kan i tillade et minimun af "vask" men max 30-60 sek. så skal det stoppe. Nogen tævehunde gør det som en slags reflex for deres moder-gen andre fordi det stimulerer tæverne så de har lettere ved at finde ro og andre fordi vores hud smager godt. Nogen igen, fordi de kopiere deres morhund, og nogen igen, fordi de viser deres underlegenhed - hvilket også er ok, men igen – max 30-60 sek.
Men tro mig - på det tidspunkt hvor hun går i løbetid og holder sig selv ren - er dette slikke ritual ikke længere velkomment - så stop det nu og med det samme!
Ørene signaler venlighed og halen en form for indre stress i denne situation - også fremkommet af, af vi sjældent bare ligger helt stille når vi bliver slikket i hovedet, så vores bevægelser/grinen/modstand tolker hunden som en slags stress.
Kærlig hilsen
Dyreadfærdsrådgiver Gitte Westen Breaum
www.kaeledyrskompagniet.dk

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål