Hvordan træner vi vores hund, så den ikke trækker i snoren

Underkategori: Hund
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2007-10-27 07:19:27
Spørgsmål indsendt af Morten, Kbh. V.



Hej
Vi er de lykkelige ejere af en dejlig mopse-han på næsten 5 måneder. Indtil for ganske nylig har der ikke været de store gå-problemer med ham, men han er begyndt at trække gevaldigt i snoren og vi er usikre på, hvordan vi bedst træner ham i ikke at trække. Skal han roses, som vi plejer, når han gør noget godt, eller er han gammel nok til mere bestemt træning? Det er svært at vide, hvornår man skal rose ham, da han trækker fra det sekund, vi træder ud ad døren og til vi kommer tilbage
Morten Birk Hansen, Kbh. V.



Svar fra brevkasse

Hej Morten
Har I prøvet at tage halsbåndet af og give ham en spor sele på? Bare det at få fjernet trykket fra den meget følsomme hals og nakke, gør ofte en stor forskel. Pas på ikke at rykke i ham, da han så vil blive bange for den slappe line VI laver lige før vi skal rykke i hunden. (som er meget forkert at gøre.)
Hunde bliver ikke på noget tidspunkt velegnet til en mere bestemt træning. Alt i hundens liv bør foregå med os i forældre rollen der belønner gode tiltag og sætter fornuftige korrekte grænser. Så hvis du mener skæl ud vil hjælpe på trækkeriet, vil din hund blot se det som et påskud for at trække endnu mere - væk fra skæld ud´en. Det med at stoppe op som nogen gør, virker desværre meget stressende for mange hunde og har slet ikke den effekt man håber. Men at gå i ottetaller virker umiddelbart fint, så prøv at træne dette. Jo mere træk, jo mindre ottetaller, jo mindre træk - jo større ottetaller og ligeud går man. Trænes kun ganske kortvarigt 2-4 min. max. 4 gange om dagen.
Kærlig hilsen
Adfærdsbehandler og problemhundetræner
Gitte Westen Breaum

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål