Hvordan tilvænner jeg min hund lydene fra opgangen?

Underkategori: Hund
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2003-05-04 10:00:45
Spørgsmål indsendt af Jan Thomsen, Høng



Vi har 2 hanhunde(labrador 2.5 år og Dalmatiner 6 år). Vi er lige flyttet fra lejlighed 3. sal til stueetagen i en villa. Problemet er nu, at hvergang ovenboerne går op og ned af trappen, starter hundene en forfærdelig gøen. Det skal tilføjes, at problemet kun eksisterer, når hundene er alene hjemme. Når vi er hjemme, gøer de ikke, eller stopper på kommando. Vi kan dog se på adfærden, at de stadig er opmærksomme på lydene fra trappeopgangen.
Nu er spørgsmålet, hvordan man får dem tilvænnet til ”lydene fra trappen”, så de ikke gøer. Det virker for os lidt vanskeligt, når vi ikke er til stede. Samtidig tror jeg ikke ovenboerne vil være interesseret i, eventuelt at gå ind til hundene, så de kan se, der ikke er fare på færde.
Hvad gør vi?
Jan Thomsen, Høng



Svar fra brevkasse

Hej Jan
Der skal træning til - meget træning. For to hunde har en fantastisk evne til at hisse hinanden op i situationer som denne. Bare det den ene løfter et øre kan starte gøen fra den anden. Så jeg kan kun anbefale dig at finde en der kan hjælpe dig i dit område og så få lagt et træningsprogram. Det der nemlig også er vigtigt er, at finde ud af hvem af de to der starter og så evt. holde den længst væk fra døren hvis muligt. Alternativt helt holde dem væk fra entre døren, men det løser jo ikke problemet, det fjerner det selvfølgelig.
Har du allerede selv et bud på hvem der starter (bare vær opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er den der gøer først) så beløn den ikke gøende adfærd når du er hjemme og få venner til at gå op og ned af trappen - mere eller mindre larmende.
Det er helt normalt at hunde ændrer adfærd i forhold til nye omgivelser. God træning.
Kærlig hilsen
www.kaeledyrskompagniet.dk
Dyreadfærdsrådgiver
Gitte Westen Breaum

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål