Hvordan stopper vi vores hund i at hoppe op og bide i buksebenene

Underkategori: Hund
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2002-08-11 10:30:58
Spørgsmål indsendt af Dennis



Hej
Vi er en familie på 5 personer og 1 kat 2 fugle og 2 hamstere
Vi har lige købt en labrador formel 1, han er ca. 9 måneder gammel af en ung mand, som havde haft hunden fra lille og passet den med alle vaccinationer og hvalpetræning. Hunden er flyttet fra lejlighed med 6 personer til villa-kvarter, og den har vist meget flot og rolig temperament over for børn, nabo, hunde og katten, som der er en naturlig nysgerrighed efter. Vores problem opstår ved mig, manden i huset, det var også mig der hentede hunden ved den tidligere ejer, når vi har været ude og gå og kommer ind, og måske får vi en godbid eller leger lidt med at bide tov eller bold, så begynder den at bide i bukseben eller trøjer og hoppe op og begynder parringsleg. Så kommer problemerne med at stoppe den, jeg har prøvet at stoppe den ved at skubbe den ned og sige fy eller give en sit-kommando med ros, men den hopper på igen og bliver en anelse mere aggressiv i sin leg, og det ender med, at den står og halser som en bidsk hund. Det gentager sig så, at jeg prøver at stoppe den, men det virker ikke, som om det er den rigtige måde, jeg griber det an på. Den forsøger det kun på mig, hvorfor og hvordan stopper man det bedst?
Vi har som sagt kun haft den et par døgn.
Med venlig hilsen Dennis



Svar fra brevkasse

Hej Dennis
En hund på ca. 9 mdr. er i sin første modningsproces og det kræver stor tålmodighed, megen "sætten grænser" og en god portion pædagogisk sans at komme gode igennem denne meget hårde periode for hunden (og jer). Først og fremmest må hele familien give hunden ro. Det vil sige, ingen bold og pindekast, ingen voldsomme lege, kun rolige gåture, begrænset oplevelser, det vil sige, ikke tage ham med alle steder og meget gerne søge mad i haven. Det vil sige, at I langsomt lærer ham, at hans mad er noget han 1-3 gange om dagen kan finde ude på græsset hvor i viser ham at I kaster det ud, til at begynde med i små portioner og efterhånden i større portioner.
Denne omvæltning/tilvænning til den nye livsstil tager ca. 1-2 uger inden den virker bare lidt. Tænkt først og fremmest at han er meget stresset, og at man ikke tager særlig meget imod lærdom når man stresser. Dernæst, så før han "for sine anfald" så lad ham søge mad i haven, hvor f.eks. du bare står og er til stede. Ikke sige noget og ikke gøre noget. Langsomt bevæger du dig væk fra ham, så han indenfor omkring 1-2 uger kan søge størstedelen af sin mad i haven alene.
Jeg tror, at I kommer langt med denne omvæltning. Det hjælper ikke noget at skælde ham ud, kan reagerer kun som han kan lige nu og en omlægning af hverdagen kan/vil hjælpe på hele problematikken.
Kærlig hilsen
Adfærdsbehandler og hundetræner
Gitte Westen Breaum

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål