Hvordan får man dæmpet et overdrevet jagtinstinkt hos en hund?
Underkategori: HundTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2004-07-27 11:21:36
Spørgsmål indsendt af Birte BruunHvordan får man dæmpet et overdrevet jagtinstinkt hos en ét år gammel Cairn-tæve?
En fantastisk dejlig hund som - i terrier-målestok - har været nem indtil nu. Men for et par måneder siden havde hun et sammenstød med et pindsvin i vores have; det formoder vi i hvert fald var dét der skete. Og siden da har hun været helt forskruet, når hun er i haven. Interessen gælder udelukkende den store kvædebusk, hvor vi formoder at pindsvinet holder til.
Hunden kravler ind i kvædebusken og gøer - til stor gene for os og formentlig også for naboerne. Derfor tager vi hende i snor ude i haven, men det er jo ikke meningen med en indhegnet have.
Og hvad værre er, så bliver hun ekstra forskruet om aftenen. Der bliver pebet og gøet og klaget - hunden VIL ud til sin kvædebusk og sit pindsvin. Vi kan ikke få gjort dyret forståeligt, at vi ikke gider det - hverken pindsvinejagten eller klagesangen. Det eneste vi kan finde på, er at sætte hende ud i bryggersgangen; så stopper klagesangen da også omgående, men det er ikke en holdbar løsning. Dels er det tydeligt, at hunden ikke forstår HVORFOR den bliver forvist - og dels vil vi jo gerne kunne være sammen med vores dejlige hund om aftenen!
Hvad kan der gøres?
Birte Bruun
Svar fra brevkasse
Hej Birte
Det er ikke sådan lige til at få fjernet. Cairn terriers er jagthunde til potespidserne. Det råd jeg kan give dig lige nu og her er, at du forhindrer hunden i at komme til stedet hvor hun mener hendes busk og pindsvin er det vil sige, fjern årsagen til den uønsket adfærd.
Om det så må være sådan at i en periode sætter hegn op på et mindre sted af haven som hun kan have som legeplads - så er det altså løsningen.
Jeg ville nu råde jer til at få en som mig ud til jer, for der er højst sandsynligt andre ting der tænder hende også. Tænk over det og send mig en mail, så skal jeg hjælpe jer med at finde en god dyreadfærdsrådgiver i nærheden af jer.
Med venlig hilsen
www.kæledyrskompagniet.dk
Dyreadfærdsrådgiver
Gitte Westen Breaum

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål