Glemmer vores hund dens tidligere ejer?

Underkategori: Hund
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2014-01-12 07:00:14
Spørgsmål indsendt af Helle Nielsen



Hej vi er en familie som for 4 dage siden har overtaget en golden retriever han på 8 år.(pga.den tidligere fam. fik baby og venter baby igen).
1. spørgsmål, hunden blev afleveret hos os, og den sidder meget og venter ved den havelåge hvor den tidligere ejer gik fra. Jeg har det meget dårligt med det og syntes det er synd for hunden.
Hvad er jeres holdning til det, vil den glemme, eller er det ganske enkelt en rigtig dårlig løsning at overtage så gammel en hund.
2. spørgsmål, den fælder meget og jeg vil helst have den i køkkenet og i baggangen. Resten af fam. vil gerne have den overalt i huset.. Hvis vi aftaler at den ligger i stuen når vi ser TV om aftenen, kan den så finde ud af det om dagen ?
Jeg ser frem til jeres svar.
Med venlig hilsen
Helle Nielsen



Svar fra brevkasse

Hej Helle
Tillykke med familieforøgelsen og stort rygklap til jer at I overtager en brugt hund. Det er han har den alder han har nu gør, at det vil tage lidt tid inden han vender sig til at være i en ny familie. Prøv evt. at sige det til ham - bare med dine egne ord, at nu skal han altså bo hos jer.
Og hunde kan sagtens finde ud af, at han må være i noget af huset når I er hjemme og i andre dele af huset når i ikke er hjemme. Men går i fra ham med dårlig samvittighed virker det ikke. I skal være trygge og rolige uanset hvor hunden er og ikke føle dårlig samvittighed.
Regn med at det tager 2-4 uger for ham at omstille sig til jeres rytme og jeres omgivelser og giv ham hurtigst muligt nogen nye venner i nabolaget så han har noget andet end sin tidligere familie at tænke på. Ang. hans fældning, så ville jeg anbefale et foderskift hvis det bliver ved. Alene det at han skifter hjem kan give fældning, men bliver det ved ville jeg i første omgang prøve et andet foder samt evt. fiskeolie i maden. Skriv gerne igen og fortæl hvordan det går.
Kærlig hilsen
www.kaeledyrskompagniet.dk
Dyreadfærdsrådgiver
Gitte Westen Breaum

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål